- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
392

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermansen, Christen, 1806-82, Theolog - Hermansen, Oluf August, f. 1849, Blomster- og Frugtmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1871. 1873-74 var han Universitetets Rektor, og da
hans Efterfølger, Professor jur. Nellemann, i Juni
1875 indtraadte i Ministeriet Estrup, fungerede han
som Prorektor til Universitetsaarets Udløb. 1878
tildelte Universitetet i Leipzig ham Æresdoktorgraden
i Theologien, og ved sin Afgang fra Universitetet
modtog han Kommandørkorset af Danebrog af 1. Grad.

Efter en lang og trofast Ventetid ægtede han 1858 Edel
Kirstine Margrethe Secher (f. 1813), Datter af Jørgen
Mørch S. til Skafføgaard, og med hende, der blev en
moderlig Veninde for mange af de studerende, førte han
et lykkeligt, men barnløst Ægteskab. Kort før hendes
Død (1879) opsatte begge Ægtefællerne et Testamente,
i Følge hvilket deres efterladte, ikke ubetydelige
Formue skulde tilfalde deres Familie, deres Fødesogne
(Hvilsager og Store Brøndum) og Universitetet som
Legatkapitaler (Fundats i Ministerialtidende 1884, A,
S. 37 f.). Det store Bibliothek, han havde samlet,
blev testamenteret til Viborg Stiftsbibliothek,
af hvilket det udgjør en egen Afdeling.

Det faldt H. vanskelig at opgive den
Universitetsvirksomhed, der var bleven ham saa
kjær. Selv da han var haardt kuet af legemlig
Skrøbelighed, kjørte han hver Dag ind til
Universitetet og lod sig hjælpe op paa Kathederet for
at holde sin Forelæsning, og da han havde besluttet
sig til at søge sin Afsked, havde han en klar Følelse
af, at hans Liv snart vilde være endt. 7 Uger efter,
at han havde opgivet sin Professorvirksomhed, døde han
(19. Okt. 1882), savnet af de mange, hvis Hengivenhed
han havde vundet ved sit milde Væsen, sin retsindige
Tænkemaade og sin hjælpsomme Haand. Universitetets
Lærere og Studenter stode hans Hjærte nærmest, men
han færdedes ogsaa gjærne uden for den lærde Kreds,
alle Vegne skattet for sin bramfrie Jævnhed og sit
tørre Lune. Det kongl. Skydeselskab havde saaledes
i mange Aar i ham et ivrigt og virksomt Medlem.

Erslew, Forf. Lex.
Dagbladet 20. Okt. 1882.
V. A. Secher, Meddelelser om Slægten Secher S. 118 f.

Fr. Nielsen.


Hermansen, Oluf August, 1849-97, Blomster- og Frugtmaler.
H., Søn af Tømrer Frederik Salomon H.,
er født paa Frederiksberg 30. Juli 1849. H. var først
Porcellænsmalerlærling hos Bing & Grøndal, men kom
1872 paa Kunstakademiet, hvor han under Professor
J. Roeds Vejledning uddannede sig til Maler og fik
Akademiets Afgangsbevis som saadan 1876. H., der i
flere Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free