- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
394

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hersleb, Hans Christopher, 1722-88, Borgmester - Hersleb, Jacob Peter, 1716-81, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1755 ægtede han Cathrine Magdalene Munch, eneste Datter af
Etatsraad og Højesteretsassessor Laurids M. H. blev 1747 optaget
som Medlem af det kgl. danske Selskab og blev som Vidnesbyrd
om Frederik V’s Naade mod Selskabet tillige med 3 andre af dets
Medlemmer s. A. udnævnt til Justitsraad. Foruden at han forøgede
Selskabets Samlinger, udgav han Beskrivelse af Dronning Dorotheas
Brudesmykke og andre Antikviteter, der tilhørte Kjøbenhavns
Kommune, og Fortegnelse over Dokumenterne i Raadstuearkivet (1786),
hvilket Arkiv blev omordnet under hans Tilsyn. En Krønnike over
kjøbenhavnske Begivenheder, der er af Betydning for hans egen
Tids Historie, er udgivet længe efter hans Død i «Nyeste Skilderi
for Kjøbenhavn» 1826. 1760-66 var han Medlem af Theaterdirektionen.
1766 blev han Etatsraad, 1775 Konferensraad.

Giessing, Jubel-Lærere II, 2, 260.
Werlauff, Det kgl. danske Selskab.
Overskou, Den danske Skueplads II.

O. Nielsen.


Hersleb, Jacob Peter, 1716-81, Skolemand,
født 23. Juli 1716 i Stod af Forældrene Provst og Sognepræst Jacob H. (f. 15. Dec. 1686
d. 14. Okt. 1758) og Inger Marie f. Frost (d. 1764, begr. 17. Okt.),
deponerede fra Throndhjem Skole 1733, blev Magister 1736 og ved
sin Farbroder Biskop P. Herslebs Indflydelse allerede 1737 Konrektor
i Christiania og 1746 Rektor sammesteds. 1761 blev han virkelig
Kancelliraad og 1777 virkelig Justitsraad. Han indtog en Hædersplads
i den Række af dygtige og lærde Rektorer, Christiania Skole
kunde glæde sig ved i det 18. Aarhundrede, og mange udmærkede
Mænd ere blandt hans Dimittender. Man finder de varmeste
Udtalelser om ham fra 2 af disse (N. Treschow og J. Rosted), efter at
de havde indtaget hans Plads. Han omfattede ogsaa Disciplene
med stor Interesse, og bekjendt er hans Ytring til Norges Statholder
under en Strid om Disciplenes Rettigheder, da denne havde brugt
Udtrykket «saadanne Drenge». H. pegede paa Statholderens Ordensbaand
med de Ord: «Af saadanne Drenge gjøre vi saadanne
Mænd». Fra hans Haand foreligger kun et Program med Bidrag
til Skolens Historie og en Tale ved Arveprins Frederiks Bryllup
(Manuskript), hvori han viser sig som ivrig Forkæmper for den
gamle Rettroenhed og taler haarde Ord om Tilstanden under
Struensee. Han døde 2. Dec. 1781. Gift 12. Avg. 1748 med Else
Marie f. Arctander (f. 1721 d. 16. Jan. 1800), Enke efter hans
Formand E. N. Arbien (I, 305).

D. Thrap.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free