- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
395

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hersleb, Ole, 1695-1760, Præst - Hersleb, Peder, 1689-1757, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Hersleb, Ole, 1695-1760, Præst,
Broder til den ndfr. nævnte Biskop Peder H., er født i Stod i
Throndhjem Stift. Han blev 1726 ansat som Præst
ved Vartov, og her blev han inddraget i den stærke
herrnhutisk-pietistiske Bevægelse i de første Aar
af Christian VI’s Regering. Han var mere og mere
kommet til den Overbevisning, som han delte med alle
sine Meningsfæller, at det var Haandspaalæggelsen
og Syndsforladelsen i Skriftestolen, der vare Skyld
i al den Ligegyldighed og Verdslighed, han mødte
i sin Menighed, og som bevirkede, «at Omvendelsens
Ord var paa de fleste spildt». Han skrev da 5. Juni
1733 til Kongen og bad ham ikke blot om Fritagelse
for selv at forrette Skriftemaalet efter Ritualet,
men ogsaa om, at han vilde træffe Foranstaltning til
en Forandring af dette, i hvilken Hensigt han lod
medfølge en lang Skrivelse med mange Spørgsmaal,
som han vilde, at det theologiske Fakultet skulde
erklære sig over. Biskop Worm fik derefter Ordre
til at kalde H. for sig, afkræve ham Løfte om, at
han herefter vilde rette sig efter Kirkens Orden,
og, hvis han nægtede dette, strax erklære ham for
afsat. H., der allerede nogle Dage i Forvejen var
bleven suspenderet og da havde søgt sin Afsked, fik
denne paa Mødet hos Biskoppen 25. Juli, og endnu
samme Dag udnævntes hans Eftermand. – Naar Kongen
gik strængere frem mod H. end mod de andre Præster,
der søgte Fritagelse for at sidde i Skriftestolen,
har vel Grunden været, at H. ikke nøjedes med at
forlange en personlig Begunstigelse, men tillige
androg paa en Forandring af Kirkelovene. Om hans
senere Liv vides ikke andet, end at han efter et
Ophold i Tyskland vendte tilbage til Kjøbenhavn,
hvor han døde 1760.

Wiberg, Alm. Præstehist. II, 160.

L. Koch.


<b>Hersleb, Peder, 1689-1757, Biskop.
Hans Slægt lader sig føre tilbage til Reformationstiden, da en
Korsbroder Jens i Viborg gik over til den lutherske
Lære, ægtede en forhenværende Nonne og derefter blev
Præst i Herslev og Viuf ved Kolding. Præstekaldet
gik i en lang Aarrække i Arv i Slægten, uden at denne
dog optog Bynavnet som Slægtnavn, og det er først en
yngre Linje, som udvandrede til Norge henimod Midten
af det 17. Aarhundrede, der tog Navnet Hersleb til
Minde om sin tidligere Hjemstavn. Til denne Linje
hørte P. H., der er født 25. Marts 1689 i Stod
Præstegaard i Throndhjem Stift og Søn af Præsten
Christopher H. og Sophie Borch, en Præstedatter fra
Stod. Han gik først i Skole

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:01 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/7/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free