Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hersleb, Peder, 1689-1757, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilbagerejsen traadte de i Forbindelse med flere af de saakaldte
«fromme Grevefamilier», ogsaa med Grev Zinzendorf. Under nogle
Dages Ophold i det den Gang berømte Halle besøgte de de store
pietistiske Stiftelser, Waisenhuset og Pædagogiet, og mødtes med
Grev Chr. E. Stolberg, der indbød dem til at lægge Rejsen over
Wernigerode, hvor de dog kun opholdt sig en Dag. For H.s
religiøse Udvikling har denne Rejse vistnok haft stor Betydning.
Han havde faaet Lejlighed til at se den tyske Pietisme paa
tilstrækkelig nært Hold til at føle sig frastødt af den. Den var
allerede den Gang udartet til Separatisme og havde i de Egne,
hvor den udfoldede sig under Beskyttelse af det højere tyske
Aristokrati, skruet sig ind i Former, der truede med at lægge hele Livet
i Spændetrøje. Over for disse Misvisninger maatte han med sin sunde,
praktiske Sans og sin udprægede Personlighed nødvendigvis tage
Afstand.
Da Frederik IV 1730 laa dødssyg i Odense, blev H. kaldt
til ham og tjente ham paa hans Dødsleje. Dagen efter Kongens
Død, da Christian VI besteg Tronen, var det en af hans første
Regeringshandlinger at afskedige Biskop B. Deichman i Christiania
(IV, 237) og udnævne H. til hans Efterfølger. Denne modtog dog
Embedet under stor Modstræben. Men Kongen overvandt hans
Betænkeligheder ved et Magtsprog og forøgede hans aarlige Indtægter
med et personligt Tillæg paa 800 Rdl. Han blev dog endnu en Tid
i Danmark, da han som Norges øverste Biskop skulde deltage i
Kroningen 6. Juni 1731. Hans Virksomhed i det nye Embede blev
af stor Betydning for den norske Kirke og fremkaldte en aandelig
Vækkelse, som sporedes længe efter hans Tid. I Efteraaret 1737
blev han kaldt tilbage til Danmark, hvor han 27. Okt. udnævntes
til Sjællands Biskop. 1738 indviede han Frue Kirke efter Branden.
S. A. blev han optaget i General-Kirkeinspektionskollegiet, blev
Medlem af Generaldirektionen for de fattiges Væsen, Deputeret for
de fransk-tyske reformerte Menigheder og fik desuden mange
forskjellige Hverv, som stode i fjærn Forbindelse med hans gejstlige
Stilling. Han indtraadte ogsaa i Kommissionen for de lærde Skoler
og havde en væsentlig Del i den nye Skoleforordning 1739. 4. Sept.
1747 salvede han Frederik V og Dronning Louise og fik Rang med
Konferensraader. Paa Grund af Svagelighed fik han 1748 sin Svigersøn
Biskop L. Harboe (s. ovfr. S. 86) i Throndhjem udnævnt til
sin Medhjælper og Efterfølger. H. døde 4. April 1757 og blev
begravet i Holmens Kirkes Kapel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
