Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz, Henrik, 1798-1870, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Vanære historisk havde udviklet sig hos os fra de ældste Tider,
og det var ogsaa navnlig de fra vore gamle Love hentede Betragtninger,
der skaffede H. den hædrende Medaille. Kort efter Examen
vandt han en ny for Besvarelsen af den æsthetiske Prisopgave,
der fordrede en historisk og filosofisk Paavisning af, hvorledes
Nationerne have virket paa deres Digtere og disse igjen paa deres
Nationer – et Spørgsmaal, hvis Vidtløftighed hans temmelig
udbredte Læsning hjalp ham til at faa Bugt med.
«Saa vidt jeg erindrer», siger H. i det ovfr. nævnte selvbiografiske
Manuskript, «ansaa jeg det fra mit 11. Aar eller saa for
en afgjort Sag, at jeg kunde skrive Vers, naar jeg blot vilde. Da
min Broder derfor en Gang gav mig en Opgave i Dansk, besvarede
jeg den i en lille Komedie med indflettede Sange, om hvilke sidste
min Broder paastod, at de maatte være skrevne ud af en Bog,
hvilket dog ikke var sket mig bevidst.» I Skolen blev han
inddragen i en poetisk Polemik, som var rettet mod en nylig
indkommen Discipel – den senere Dr. phil. Thortsen –, hvis gode
Hoved og store Flid truede med at vanskeliggjøre Kampen for
Duxepladsen; H. skrev flere «i skarp Skolelud dyppede Stridsbreve»,
der aftvang Thortsen en saadan Respekt for Modstanderens Digtergaver,
at han nogen Tid efter foreslog ham at træde ind som
4. Mand i et poetisk Societet, som han havde oprettet sammen
med 2 Disciple fra Klassen ovenover. I ugentlige Møder læste og
kritiserede man hinandens Poesier, deklamerede udenad lærte Digte
og oplæste dramatiske Scener. H.s Lyrik fra denne tidlige Tid
var stærkest paavirket af Ingemann; senere indtoge Oehlenschläger
og Grundtvig Forrangen i hans Yndest, ogsaa Schack-Staffeldt saa
han op til med Beundring, og et ubeskriveligt Indtryk modtog han
fra Shakspeare, da han første Gang læste ham i Foersoms
Oversættelse. Han betragtede det imidlertid som en Lykke for sig, at
den komiske Poesi just paa denne Tid begyndte at blande sin
Stemme ind i Samklangen, og Heibergs «Julespøg og Nytaarsløjer»
blev ham en i flere Henseender befriende Læsning. Som alle de
unge var han en begejstret Tilhænger af Oehlenschläger og blev
personlig bekjendt med adskillige af hans Partis Ordførere; men i
andre Kredse traf han sammen med Baggesen og hørte ham oplæse
flere af sine Stridsskrifter.
I den unge æsthetiserende Klub drejede Diskussionen sig ofte
om Muligheden af at faa et dansk Lystspil med Levedygtighed
bragt til Veje. H., hvis digteriske Produktion hidtil udelukkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
