Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz, Henrik, 1798-1870, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde været lyrisk og haft en afgjort tungsindig Karakter, var vel
nu og da falden paa den Tanke at skrive et Skuespil, men det
var da altid Tragedien, der foresvævede ham som det eneste rette
og mulige. Under Paavirkning af Lystspildebatterne gjorde han
sig lidt efter lidt fortrolig med Tanken om en komisk
Skuespildigtning og lagde Planen til en Komedie, der skulde skildre de
grasserende Privattheatres Udskejelser. Det var hans Agt at
udføre den med de Holbergske Masker og i Holbergs Sprog; denne
mislige Idé opgav han dog snart, men da Stykket – «Hr. Burchard
og hans Familie», Lystspil i 5 Akter – længere hen (i den første
Halvdel af 1826) blev skrevet, beholdt det dog i Dialog og i
Skildringen af et Par af Hovedpersonerne stærke Spor af den
oprindelige Hensigt. Imidlertid havde Heibergs Vaudeville brudt Isen,
der forstenende laa om den danske Skueplads, og for en frisk
Brise kunde en national Lystspildigtning styre i Havn. H.
indleverede – anonymt, ligesom de nærmest følgende Arbejder –
sit Stykke til Theatret, det blev antaget og opførtes 1. Gang
14. Marts 1827, i alt 6 Gange. Hans næste Lystspil, «Flyttedagen»
(1828), ligeledes i 5 Akter og ligeledes en lokalkomisk Satire, viser
en voxende teknisk Færdighed og en Stræben bort fra den direkte
Holbergske Paavirkning, om det end er mere gammeldags i Form
og Sprog end den Tid, det vil skildre. Det tredje Femakts-Lystspil,
«Emma», med dets Analyse af en interessant Personlighed og en
ejendommelig Situation ansaa H. derimod saa vel i de Forhold,
det støtter sig paa, som i Karakter og Dialog for «en Datter af
vor egen Tid» og stillede det i Henseende til disse Egenskaber
som jævnbyrdigt med sine bedste Arbejder. Men endnu inden
han havde fuldendt dette Lystspil – opført først 1834 og kun 4
Gange –, var Casimir Delavignes «L’École des vieillards» falden
H. i Hænderne og havde forbavset ham ikke mindre ved sin
fortræffelige Karaktertegning end ved sin ypperlige Dialog, den fine
Tankegang og de lette, elegante Vers, hvorigjennem den slyngede
sig. Et Par af Moliéres versificerede Komedier forstærkede
yderligere den Impuls, han havde modtaget til at skrive et dansk
Lystspil paa rimede Vers; Stoffet voldte det ham ikke Besvær at finde,
det ordnede sig saa at sige af sig selv, men Vanskeligheden laa i at
finde en passende Versform. Alexandrineren forekom ham at
hindre en naturlig og tvangfri Udvikling af Dialogen og krævede
desuden stor Kunst i Fremsigelsen; han valgte da den femfodede
Jambe, dog saaledes, «at Rimene ikke efter en fast Lov fulgte efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
