- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
413

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz, Henrik, 1798-1870, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hverandre, men dannede metriske Perioder, hvis Længde og Korthed
og karakteristiske Egenskaber kunde afpasses efter Indholdet».
H. tilskriver Valget af dette Versemaal for en meget væsentlig Del
den Lykke, som «Amors Genistreger» gjorde strax ved sin første
Opførelse 31. Marts 1830, og som vedvarende har fulgt dette vor
Litteraturs klassiske Værk gjennem dets langt over 100 Fremstillinger
paa Scenen; men han tilstaar ogsaa, at Udarbejdelsen har voldt
ham de største Bryderier, i det han gjør Wielands Ord til sine:
«Ich habe oft drittehalb Tage über eine einzige Strophe zugebracht,
wo im Grunde die ganze Sache auf einem einzigen Worte, das ich
brauchte und nicht finden konnte, beruhte». 2 følgende Lystspil i
et lignende Metrum ere det langtfra efter Fortjeneste paaskjønnede
«En Dag paa Øen Als», der 1832 kun naaede 5 Opførelser, og
den med des større Bifald optagne gratiøse Spøg «Den eneste
Fejl» (1835).

Havde H. ikke prøvet og skærpet sine metriske Evner paa
en Opgave som «Amors Genistreger», vilde «Gjengangerbrevene»
aldrig være blevne til. De faldt mod Slutningen af 1830 ned blandt
Litteraturens stridende Hære som en exploderende Bombe. Kampen
mellem Oehlenschlägers Tilhængere og Heiberg var naaet til sin
højeste Spænding, da sidstnævnte aldeles uventet modtog den
værdifulde Undsætning, som ikke syntes at kunne komme fra
nogen anden end Baggesen selv, ham, der jo havde indsat
Heiberg til sin Kritiks Arvetager og paalagt ham at «sangdømme»
det litterære Mellemværende mellem Oehlenschläger og Baggesen.
Der findes vel næppe i Verdenslitteraturen nogen Pastiche saa fint
og stilfuldt efterlignende, i den Grad Aand af Forbilledets Aand
og Form af dets Form som disse «Knud Sjællandsfars» «Gjengangerbreve
eller poetiske Epistler fra Paradis», 6 i Tallet, af hvilke de
3 ere henvendte til Heiberg, de 2 til Hauch og det sidste og
mesterligste, i Følelse og Vid maaske mest ægte Baggesenske (hvis
her ellers kan være Tale om nogen Gradsforskjel) til det danske
Folk. Pseudo-Baggesen stiller sig selvfølgelig i det hele og store
paa Heibergs Side; et Par milde Bebrejdelser for Overgreb i
Stridens Hede rettes imod ham, men for øvrigt billiger Rimbrevskriveren
fuldt hans Kamp for den gode Smag imod Litteraturens
Barbaresker, stiller sig ved hans Side og rækker ham de skarpeste
Vaaben til Overvindelse af det poetiske Anarki, i hvilket det
stoflige har taget Magten og brutalt traadt Formens Ret under Fødder,
skjønt al god og varig Kunst bestaar i disse to Faktorers fuldkomne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free