- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
423

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz, Rachel, 1793-1841, «Synaalejomfruen»

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opdagedes rundt om paa hendes Legemes Overflade stærkt
smertende Svulstdannelser, der viste sig at rumme
Synaale, som antoges at være nedslugte i Vildelse
og derefter udvandrede fra Tarmkanalen, og hvoraf
Herholdt i dette og de følgende 2 Aar udskar flere
Hundrede. De smertefulde Operationer underkastede
hun sig altid med stoisk Ro. Samtidig optraadte andre
højst besværlige og mærkelige Tilfælde, hvilke alle
bleve udførlig beskrevne af Herholdt i et latinsk
Skrift med Paaberaabelse af talrige sagkyndige
Øjenvidner. Efter 1822 at være indlagt paa hans
Afdeling i Frederiks Hospital frembød hun bestandig
flere uforklarlige og uhyggelige Sygdomsfænomener,
vedvarende absolut Faste og Mangel af al Defækation,
Urinafsondring ad unaturlig Vej, Lamhed, Stumhed
osv.; ogsaa udenlandske Læger valfartede, hidkaldte
ved Herholdts Skrift, til hendes nu saa celebre
Sygeseng, men Mistanken om en artificiel, bedragerisk
Fremkaldelse af Tilfældene og gjennemført Simulation
voxede samtidig. Her til Lands var den klartskuende
Professor Ludvig Jacobson en tidlig Talsmand for denne
Opfattelse, som imidlertid paa det allerbestemteste
afvistes af Herholdt, der opfattede sin Patient
som den ædleste, netop ved sit Taalmod under uhørte
Lidelser særlig store Kvinde. Dertil kom, at Herholdt,
samtidig med at han stadig ventede hendes Død, blev
mere og mere fængslet af hendes mærkelige Begavelse
og tilsyneladende videnskabelige Interesse. Efter
Fremkomsten af hans latinske Skrift om hende lærte
hun sig selv uden nogen som helst Hjælp i kort Tid
at læse, ja endog at skrive Latin; hun begyndte
paa Hospitalet at føre en latinsk Dagbog og en
latinsk Korrespondance med sin Læge, vel ikke fri
for grammatikalske Fejl, men med virkelig pompøse
og ophøjede Udtryk for sin Lidelse og Jammer
ligesom for overstrømmende Taknemmelighed mod
sin opofrende Læge. Med ubegribelig Kortsynethed
lod denne hende nu af den medicinske Litteratur
selv samle og uddrage alle refererede Tilfælde af
nedslugte Naale og andre fremmede Legemer, hvilke
meddeltes i Ottos Tidsskrift «Ny Hygæa»; desuden
tog hun med overordentlig Utrættelighed og Energi
talrige omfattende Excerpter af Forfatterne til Brug
for Herholdts medicinsk-historiske Arkiv samt til
andre lægevidenskabelige Skrifter og Afhandlinger,
han i de Aar forberedte og udgav, – hvorved hun paa
sin Vis kan siges at have erhvervet sig ligefrem
Fortjeneste af Lægevidenskaben.

Ved Herholdts Afskedigelse fra Hospitalet i 1825
forlod ogsaa hun dette og anbragtes hos en
Familie i Byen. Her blev hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 02:32:23 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/7/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free