- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
424

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz, Rachel, 1793-1841, «Synaalejomfruen» - Hertzberg, Niels, 1759 - 1841, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

systematisk udspioneret og saaledes hendes Simulation og alle de
uhyggelige Kunster, hvorved hun fremkaldte sine Sygdomstilfælde,
konstaterede (1826), til sidst ogsaa af Herholdt, som loyalt og
uforbeholdent har givet Beretning derom; men sin alt dominerende
hysteriske Attraa efter at fængsle og absorbere sin Læges, ja hele
den inden- og udenlandske Lægeverdens Tanke og Interesse havde
hun da faaet i kun alt for fuldt Maal tilfredsstillet. Efter den Tid
saa Herholdt hende ikke mere. Der var Tale om Straffeansvar,
men Dronningens Forbøn hindrede det; hun overgaves til religiøs
Paavirkning af Pastor W. H. Rothe, hendes nærmeste Slægts, den
døbte Familie Fürsts, Sjælesørger, og anbragtes senere (1837) hos en
Skovrider ved Aastrup, hvor hun ubemærket døde i Foraaret 1841.

Herholdts Dagbøger over R. Hertz’s Sygdomme, 1826.
Søndagsposten 1863, Nr. 6 f.
Nord. Convers. Lex., 3. Udg.

Jul. Petersen.


Hertzberg, Niels, 1759-1841, Præst,
født 13. Avg. 1759 paa Findaas, hvor Faderen, nedennævnte Peder Harboe H., var
Sognepræst. Han røbede tidlig Interesse for praktiske og æsthetiske Sager,
fik heldige Lærere og en dygtig Rektor i Jens Boalth, der
dimitterede ham fra Bergens Kathedralskole 1778. Aaret efter vendte
han hjem, underviste sine Søskende og uddannede sig i de klassiske
Sprog, Tegning og Landmaaling. 1783 tog han Attestats og blev
Aaret efter Kapellan hos Faderen. 1786 blev han Sognepræst til
Kvind Herred, et stort Embede, men betynget med en Pension.
For at kunne leve maatte han tage unge Mennesker i Huset, der
er blevet bekjendt som J. C. Hauchs Barndomshjem. De medicinske
Kundskaber, han hos sin Fader havde samlet, vilde han ikke gjøre
indbringende, men han brugte dem til stor Velsignelse i vide Kredse.
1803 blev han Sognepræst i Kingservik, 1810 Provst i Hardanger
og Vos. Som Provst blev han staaende til 1832, da Øjensvaghed
nødede ham til at træde af, men Sognekaldet beholdt han – i de
sidste Aar blind – til sin Død, 21. Okt. 1841. Paa det overordentlige
Storting 1814 mødte han som Repræsentant for Søndre
Bergenhus Amt og gjorde sig bekjendt ved et voldsomt Forslag til
Modstand mod Svenskerne. Hans Mening var kun den at vise,
hvad der maatte gjøres, om man ikke skulde gaa ind paa
Foreningen, men han blev ikke forstaaet, og Forslaget vakte stor
Opsigt. Dagen efter stemte han for Unionen med Sverige.

H. s Liv er ikke rigt paa Begivenheder, men han vil længe
mindes som en af den norske Kirkes mærkeligste og mest begavede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:26 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/7/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free