- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
433

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hesselberg, Hans Jacob Henning, 1734-1809, Officer - v. Hesten, Laurens, -o. 1434, af holstensk Adelsslægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

faatalligt. Ganske vist var Regimentet, hvorover Oberst J. U. Hoelfeldt
siden 1806 førte Kommandoen, i ret god Stand, men den bedste
Del af det maatte i 1808 afgives til den aktive Hær ved Østgrænsen.
H. arbejdede imidlertid ihærdig paa at bringe Forsvaret paa Fode.
Fæstningen udbedredes, nye Værker anlagdes, Kanoner og Ammunition
anskaffedes, det borgerlige Militær indøvedes, en Kystmilits
organiseredes, og et større Antal Kanon fartøj er udrustedes. H.
sørgede for alt, han oprettede Lasaretter og drog Omsorg for de
fraværende Krigeres Familier. Hans Forsvarsforanstaltninger bleve
imidlertid ikke satte paa nogen alvorlig Prøve, dog leverede
Roflotillen 18. Maj 1808 den engelske Fregat «Tartar» en hæderlig
Kamp, og Englænderne gjorde et Par smaa Landgangsforsøg, som
i Regelen afvistes. Svenskerne derimod gjæstede kun Bergen som
Krigsfanger.

Denne anstrængende Virksomhed, under hvilken H. ikke altid
fandt den fornødne Støtte hos de civile Myndigheder, nedbrød i
Forening med Bergens «rasende Klima» den gamle Generals i
Forvejen skrøbelige Helbred. I Slutningen af 1808 søgte han derfor
sin Afsked, og i Febr. 1809 modtog han den kongelige Resolution,
der tillod ham at trække sig tilbage fra den aktive Tjeneste med
Generals Karakter fra 30. Juni 1808. H. levede kun faa Maaneder
som Pensionist; 8. Maj 1809 sov han hen.

H. ægtede 19. Sept. 1781 Magdalene Smith (f. 16. Maj 1757
d. 25. Juli 1815), Datter af Gabriel S. og Petronelle Margrethe f. Høeg.

Barstad, Bergens Forsvar i 1801 og 1807-14.
Meddelelser fra Krigsarkiverne.

A. Tuxen.


v. Hesten, Laurens, –o.1434, af holstensk Adelsslægt,
hørte til det schaumburgske Huses vigtigste Tilhængere i Dronning
Margrethes og Erik af Pommerns Tid. Han overværede Mødet i
Assens 1396 og vidnede siden i holstensk Retning om, hvad her
var foregaaet. Før sin Død havde Hertug Gerhard indsat ham
sammen med Erik Krummedige og Sigfrid Sehested til Formyndere
for sine Børn, og i de skæbnesvangre Aar, der fulgte efter Gerhards
Fald i Ditmarsken (1404), stod L. v. H. ogsaa trofast ved
Enkehertugindens Side; han havde paa den Tid Slottet Nyhus ved
Flensborg i Pant. Til sin Sorg maatte han i 1411 udlevere denne
vigtige Borg til Kongen; men han levede længe nok til at opleve
Omslaget og se sit Fyrstehus som Herre i næsten hele Sønderjylland.
Han nævnes endnu 1434.

Kr. Erslev.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free