- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
444

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heyman, Isaac Wulff, 1818-84, Handelsmand - Heyman, Philip Wulff, f. 1837, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og i forskjelligartet industriel Virksomhed. Han
anlagde 1853 Bryggeriet Svanholm, som han ejede til
sin Død, senere den kemiske Fabrik Sophieshaab, og han
var en Tid lang Medejer af Christianshavns Dampmølle
og af forskjellige andre Fabrikker. Som stor Grundejer
spillede han en betydelig Rolle i Kjøbenhavns
Grundejerforening, hvis Formandsplads han beklædte
i adskillige Aar. Han var Medstifter af forskjellige
Aktieselskaber, deriblandt 1862 af Industribanken i
Kjøbenhavn, i hvis Repræsentantskab han havde Sæde
til 1880, de 3 sidste Aar som Formand. Fra 1871-80
var han Borgerrepræsentant. End videre var han Medlem
af den jødiske Menigheds Repræsentantskab og deltog
i Bestyrelsen af flere af Menighedens velgjørende
Foreninger. Dels i levende Live, dels ved Testamente
oprettede han forskjellige velgjørende Stiftelser og
Legater. 1882 blev han udnævnt til Etatsraad. H. var
gift med Johanna f. Levysohn (d. 1885), Datter af
Kjøbmand Joachim L. i Hamborg. Han døde 19. Juni 1884.

E. Meyer.


Heyman, Philip Wulff, 1837-93, Handelsmand.
H., foregaaendes Halvbroder, er født 5. Nov. 1837 i
Kjøbenhavn og er Søn af Kjøbmand Wulff Philip H. i
dennes andet Ægteskab med Jacobine f. Meyer. 1858
etablerede han sig som Kommissionær i Smør. Denne
Forretning fik et betydeligt Omfang, efter at
han i 1862 var begyndt at udføre dansk Smør
til Skotland og England. 1864 aabnede han vor
Smørproduktion en ny Afsætningskilde, i det
han begyndte at udføre hermetisk pakket Smør
til oversøiske Pladser. Efter at A. N. Hansen &
Co. i nogle Aar havde drevet Svineslagteri til
Export, anlagde H. 1866 sammen med H. Puggaard &
Co. «Kjøbenhavns Svineslagteri». Puggaard traadte
ud i Slutningen af 70erne, og H. har senere været
Eneejer af Slagteriet, til hvilket han efterhaanden
har knyttet en Mængde Filialer baade i Danmark og
Udlandet. I de nævnte Virksomheder har H. udfoldet
et særdeles betydeligt Forretningstalent, og ved sin
stadige Agtpaagivenhed over for Udlandets Fordringer
har han øvet en fremmende Indflydelse paa Landbrugets
rationelle Produktion af Smør og Fedevarer. Hans
ualmindelige Arbejdskraft og Energi førte ham ogsaa
ind paa andre Virksomheder. 1873 foranledigede han
Stiftelsen af Aktieselskabet «Tuborgs Fabrikker»,
der fra Begyndelsen væsentlig var baseret paa
Gød-ningsfabrikation, men senere er gaaet over til
Brygning af bajersk Ø1, i hvilken Virksomhed det nu
indtager en høj Rang. Efter nogle Aars Forløb overtog
H. ved Siden af sin egen Forretning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:07 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/7/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free