- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
449

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hilmer, Christian Frederik, f. 1845, Violinist - Himmelstrup, Otto Pedersen, -1709, Krigskommissær - Himmerich, Hans, 1681-1735, Politimester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Himmelstrup, Otto Pedersen, –1709, Krigskommissær,
var født paa Himmelstrupgaarden (Vigerslev Sogn i Fyn), hvorefter
han tog sit Tilnavn. 1691 blev han Landkommissær i Fyn og
Langeland – senere kaldes han Krigs- og Landkommissær –
og ægtede 21. Dec. s. A. Borgmester i Odense Jens Eriksen Westengaards
Enke, Maren Bang (Datter af Biskop Niels B., s. I, 486 f.),
der efter sin Mand fik en Fjerdepart af Dallund, hvori hendes
Børn ejede det øvrige. Uagtet H., der ejede Hollufgaard, blev
boende i Odense, medførte dette Sameje endeløse Stridigheder af
den smaaligste Art, hvortil hans slette Pengeforhold vel have givet
nogen Anledning. 1705 solgte han sin Hustrus Part i Dallund til
sin Broder Jørgen Pedersen, der tjente som Ridefoged paa Godset.
Imidlertid fik H., der 1708 havde afhændet Hollufgaard, Lyst til
Dallund og kjøbte nu hele Gaarden, hvis Gods han forøgede. Ved
hans Død i Begyndelsen af 1709 var hans Bo i en kummerlig
Tilstand, og Dallund gik over til en Panthaver.

Danske Herregaarde IX: Dallund.
K. Hansen, Danske Ridderborge, 1876, S. 40 ff.
Hundrup, Stamtavle ov. Ol. Bangs Efterkommere S. 20 f.

G. L. Wad.


Himmerich, Hans, 1681-1735, Politimester,
er født i Aalborg 19. Dec. 1681. Hans Forældre vare Overkjøbmand Jens Nielsen H.
og Elsebe Hansdatter Mumme. Han blev Student 1702 og var en
Snes Aar i russisk og polsk Krigstjeneste, hvorfra han vendte hjem
1726 med Titel af Oberst. Samme Aar udgav han «Compendium
philosophicum», som han med en krybende Dedikation overgav
Dronning Anna Sophie, hvilket belønnedes med, at han 2. Sept.
blev Politimester i Kjøbenhavn og 7. Okt. tillige Borgmester. Han
giftede sig ogsaa 1727 med Dronningens Kammerjomfru Elisabeth
Bjørnskov (d. 1731). Den selvraadige H. kom strax i Konflikt med
alle de Avtoriteter, han havde med at gjøre, baade med Politikollegiet,
hvilket han ikke vilde tillade nogen Indblanding i hans
Sager, og med Stadshauptmanden, hvem han ikke vilde overlade
Overkommandoen ved Ildebrande, og som svarede H., at man ikke
kunde behandle Kjøbenhavns Borgere som Soldater i Felten. Han
kom ogsaa i en saadan Strid med Vicestadshauptmanden, at de
maatte kaldes op til Oversekretær Møinichen for at forliges. H.
gjorde sig i sin korte Embedstid grundig forhadt, saa man tiltroede
ham det værste; man fortalte, at han havde været en af dem, der
under Pesten 1711 plyndrede de fradøde Huse, og udfandt en meget
vanærende Grund til hans senere Afskedigelse, ligesom man troede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free