- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
458

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hirschsprung, Heinrich, f. 1836, Fabrikejer og Kunstsamler - Hirtzholm, Iver Nielsen, s. Hertzholm (ovfr. S. 427) - Hjaltalín, Jón Jónsson, 1807-82, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjennem dem at vise Udviklingen hos vore betydeligste Malere, et
Princip, der ikke følges ved Indkjøbet til den kgl. Malerisamling.
Paa Grund af denne Samlingens store Betydning have H. og Hustru
besluttet, at den efter deres Død i Følge nærmere, endnu ikke
definitivt vedtagne Bestemmelser skal gaa over i Statens Eje.
Samlingen var offentlig udstillet paa Charlottenborg i Sommeren 1888,
og af det ved Udstillingen indkomne Overskud har Ejeren stiftet
«H. H.s og Hustrus Kunstnerlegat», hvis Kapitalformue Stifteren
agter efterhaanden at forøge. H. ægtede 26. Juni 1864 Pauline
Elisabeth Jacobson (f. 9. Juli 1845), Datter af Grosserer Daniel
Simon J. (f. 1791 d. 1858) og Friederiche f. Gerhardt (f. 1811 d. 1855).

H. R. Baumann.


Hirtzholm, Iver Nielsen, s. Hertzholm (ovfr. S. 427).


Hjaltalín, Jón Jónsson, 1807-82, Læge.
J. H. (ogsaa Hjaltelin), der fødtes paa Gaarden Saurbær i Borgarfjarðar Syssel
i det sydvestlige Island 21. April 1807, er Søn af Præsten Jón
Oddsson H. og dennes 2. Hustru, Gróa Oddsdatter. Han besøgte
Latinskolen paa Bessastaðir 1825-30, men dimitteredes privat, var
derpaa 4 Aar hos den daværende islandske Landfysikus, hvorefter
han fortsatte sine lægevidenskabelige Studier i Kjøbenhavn 1834-37,
i hvilket sidste Aar han underkastede sig kirurgisk Examen.
Medicinsk Examen tog han – der 1838 havde studeret Sindssygeforholdene
i Tyskland – 1839 ved Universitetet i Kiel og
disputerede sammesteds for Doktorgraden i Medicin og Kirurgi. I
Aarene 1839-46 fungerede han som Militærlæge. 1840 erholdt
J. H. offentlig Understøttelse til at studere Spedalskheden paa
Island, et Æmne, han i sin Disputats havde behandlet; 1841 gjorde
han sig, ligeledes med offentlig Understøttelse, bekjendt med
Vandkurmethoden i Tyskland. Ved sin Interesse for denne Kurmethode
blev han Grundlæggeren af Klampenborg Badeanstalt, idet han
1844 opnaaede Bevilling til paa en ham indrømmet Grund i Jægersborg
Dyrehave at indrette en Vandkur- og Søbadeanstalt, til hvis
Drift et Aktieselskab grundedes, hvorefter Anstalten fra 1846 traadte
i fuld Virksomhed. Til Badeanstalten, hvis ledende Bestyrer og
Læge J. H. var, knyttedes fra Aktieejernes Side højtspændte
Forventninger, som dog hurtig skuffedes, til Dels vistnok begrundet i
mangelfuld Ledelse, hvortil kom Uenighed inden for Bestyrelsen, og
1851 traadte J. H. helt tilbage fra Foretagendets Ledelse. Dette
Aar overdrog Regeringen ham en Undersøgelse af de islandske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:26 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/7/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free