- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
467

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hielmstierne, Henrik, 1715-80, Gehejmeraad, Bogsamler - Hjelte, Johan Christoffer Leonhard, 1800-67, Mathematiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham at samle Bøger; og i det han indskrænkede sig mest til dansk
Litteratur og, hvad dermed stod i Forbindelse, og han derhos
raadede over betydelige Pengemidler, fik hans Samling en enestaaende
Fuldstændighed og Skjønhed. Han var omhyggelig for at erhverve
de bedst vedligeholdte Exemplarer; og kunde han ej paa anden
Maade komme i Besiddelse af litterære Sjældenheder, lod han dem
aftrykke. Til sit Bibliothek gav han villig danske Videnskabsmænd
Adgang. Da hans ældste Datter, hans eneste i Live værende Barn,
1773 ægtede Kammerherre, senere Greve, Rosencrone, bestemte H.
ved Ægtepagten, at hans Samlinger af Danica, det være sig Bøger,
Manuskripter, Landkort eller Portrætter, skulde evindelig konserveres
i Familien og være et Fideikommis; og efter hans Død skulde en
udførlig Katalog trykkes og Samlingerne forøges. Katalogen blev
ogsaa udgivet (1782-86) i 3 anselige Kvartbind under Tilsyn af Suhm,
som ledsagede den med Fortaler. I lang Tid stode Samlingerne
ubenyttede; men Grev Rosencrone troede ikke at handle mod Stifterens
patriotiske Hensigt ved at søge Bibliotheket forenet med et større
offentligt. Han overdrog derfor Bogsamlingen til Kongen, hvorefter
det ved kgl. Resolution af 6. Marts 1807 bestemtes, at den samlet
skulde opstilles i det store kgl. Bibliothek og der bestandig udgjøre
en særskilt Afdeling under Navn af «den Hielmstierne-Rosencronske
Bogsamling». Den er saaledes nu en af nævnte Bibliotheks herlige
Skatte, der har været og stadig er en vigtig Hjælpekilde for
Litteraturens Dyrkere. Stifterens Marmorbuste, modelleret af
Thorvaldsen, er opstillet ved Samlingen.

C. F. Jacobi’s Samlede Skrifter S. 77 ff.
Molbech, Videnskabernes Selskabs Hist.
Werlauff, Det st. kgl. Bibliothek.
Langebekiana S. 19 f. 23 f.
Hist. Tidsskr. IV, 300 ff.

A. Jantzen.


Hjelte, Johan Christoffer Leonhard, 1800-67, Mathematiker,
en Søn af Bogholder ved det asiatiske Kompagni Ole H. (d. 1817) og
Knudine Catharine f. Quist, er født 8. April 1800 i Kjøbenhavn.
Han blev i 1815 Sekondlieutenant i det kongl. Artillerikorps, men
maatte af Helbredshensyn allerede i 1826 tage Afsked fra Korpset,
hvorimod han blev Lærer i Mathematik ved det kongl. Landkadetakademi.
I denne Stilling har han udgivet en Række Lærebøger
over de forskjellige Grene af den elementære Mathematik op til
analytisk Geometri og Statik. Af disse, som ere udarbejdede efter
gode udenlandske Forbilleder, ere nogle udkomne i 2. Udgave. Et
deri brugt Ord, «Toplansvinkel», har senere vundet Borgerret i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:19 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/7/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free