Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjort, Peder, 1793-1871, filosofisk, litterærhistorisk, sproglig og publicistisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frederik VI just taget sig for at gjenoprette Sorø Akademi, ogsaa
for at aabne yngre lærde Lejlighed til tidligere end ellers at komme
i Vej. Paa Hjemvejen forbi Sorø havde H. et Professorat i
Kikkerten, selvfølgelig det filosofiske. De, der skulde udpege
Docenterne, vilde imidlertid ikke vide noget af tysk Filosofi at sige. Man
henviste H. endog til kun at søge Adjunktplads ved Skolen. Men
saa skete noget uventet. Ved at fremhæve sine filosofiske Adkomster
havde H. aldeles i forbigaaende nævnt, at man i Halle havde
undret sig over, at en dansk kunde skrive saa flydende Tysk.
Uden at H. selv vidste af det, blev han saa underkastet en Prøve
i Tysk. Til et Middagsselskab indbød L. Engelstoft sammen med
H. en tysk Doktor til at overvære Prøven, nemlig en tysk
Middagskonversation. Denne skilte H. sig fra med Glans. Biskop Münter
fik H. til i Hast at oversætte en Ungdomsafhandling om Johannes
Scotus Erigena paa Tysk (udg. 1823), for at Konferensraad Jensen
i tyske Kancelli kunde give H. Vidnesbyrd om hans fortrolige
Kjendskab til Tysklands filosofiske Litteratur. Saa blev H. udnævnt
til Lektor i – Tysk! men dog tillige med Forpligtelse til eventuelt
at overtage ogsaa andet Fag! H. vejrede i denne Tilføjelse sit
filosofiske Haabs Opfyldelse. Andre tænkte paa Kunsthistorie. Men
Professor i Filosofi blev H. aldrig; derimod blev han en Mester i
det ham overdragne Fag og i det hele i Sprogvidenskaben. Om
hans sproglige Arbejder findes Oplysninger nedenfor.
Udnævnelsen til Lektor i Sorø er af 23. Juli 1822. 25. Sept.
s. A. ægtede han sin Ungdomselskede, Olivia Katharina Rasbech,
Datter af Kapitajn d sjællandske Infanteriregiment Ole Lyche R.
I Sorø fik H. en rig Arbejdstid paa over 25 Aar. Men allerede
det første Aar kom H. i Strid med Akademiets Direktør, E. G.
Tauber. H. klagede over ham til Direktionen for Universitetet og
de lærde Skoler, og det kollegiale Forhold til Kaldsfællerne var
ikke altid det bedste. Men det maa siges til Ære for H., at han
medvirkede sit til, at det unge Akademi kom i Ry for en vis livlig
Intelligens. H. deltog ivrig i Stridighederne om Skjønlitteraturen i
Tyverne og Trediverne, sluttende sig til Hauch og Wilster mod
Heiberg, og blev han end ikke filosofisk Docent, optraadte han
ikke uden en vis Selvstændighed i den største filosofiske Dyst,
Danmark har haft, nemlig da Professor i Medicina forensis Frantz
Howitz 1824 ved sit til mange Sider udæskende Skrift: «Om
Afsindighed og Tilregnelighed» kaldte Datidens ypperste Skribenter
med A. S. Ørsted i Spidsen frem paa Kamppladsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
