- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
492

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoffmann, Johan Anton Frederik, 1818-64, Officer - Hoffmann, Johan Christopher, 1799-1874, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den engelske Overingeniør Radford som
Sektionsingeniør ved Anlægget af den første
danske Jærnbane, fra Kjøbenhavn til Roskilde. I
Forbindelse hermed kan anføres, at H. senere blev
benyttet af Indenrigsministeriet til at udsøge
Jærnbanelinjer i Fyn og Jylland og var dets Konsulent
ved Expropriationerne, ligesom han sammen med senere
Jærnbanedirektør, Etatsraad Holst sendtes til England
for at gjøre sig bekjendt med Dampfærgerne.

1848 indtraadte H. paa ny i Nummer og rykkede i Felten
med 3. Reservebataillon, hvorfra han det følgende Aar,
efter at være bleven udnævnt til Kapitajn, overgik
til 5. Forstærknings-bataillon. 1850, faa Dage efter
Slaget ved Isted, stilledes han til Raadighed for det
paa Hærens højre Fløj under Schepelern opererende
Vestkorps og attacheredes Oberstlieutenant Helgesen,
der 7. Avg. i Spidsen for Korpsets Avantgarde
fravristede Fjenden Frederiksstad, og hans Navn
knyttedes under det paafølgende mindeværdige
Forsvar af denne hans Fødeby fast til Helgesens som
dennes uforfærdede, dygtige og trofaste Hjælper og
Raadgiver. Efter Krigens Ophør fulgte han Helgesen til
Slesvig og fungerede som Adjudant ved Kommandantskabet
der indtil 1853, da han blev ansat som Kompagnichef
ved 16. Bataillon, hvorfra han 1856 forflyttedes til
22. Bataillon, 1863 til 13. Bataillon. I Slutningen af
sidstnævnte Aar, da Krigen stod for Døren, stilledes
han til Raadighed for 4. Infanteribrigade, der
kantonnerede i og om Frederiksstad, og da Brigadens
Chef, Generalmajor Wilster, 9. Febr. 1864 overtog
Kommandoen over 3. Armédivision, blev H. ansat
som Stabschef ved Divisionen. H.s Virksomhed i
denne nye Stilling blev dog brat afbrudt. 8. Marts,
under Forpostkampen ved Fredericia, sprang en Granat
midt i den paa Landevejen øst for Stovstrup værende
Divisionsstab og Saarede H. saa alvorlig, at Døden
paafulgte 4. Maj paa Lasarettet i Bogense. Umiddelbart
forinden sin Død var H. bleven forfremmet til
Major. Han var gift med Caroline Vilhelmine f. Flor
(f. 21. Febr. 1822), Datter af Bataillonskirurg Hans
F. (f. 1771 d. 1838) og Martha Elisabeth f. Joenstrup.

S. A. Sørensen.


Hoffmann, Johan Christopher, 1799-1874, Officer,
er født 27. April 1799 i Maribo, hvor hans Fader,
Henrik Nicolai H., var Apotheker; Moderen hed Sophie
f. Erreboe. Han indtraadte 1806 i Hæren som Volontær,
blev Artillerikadet 1812, Stykjunker 1814 og efter
aflagt Officersexamen, der tillige skaffede ham
en Medaille og en Hæderssabel for udmærket Flid,
Sekondlieutenant i Artilleriet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free