- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
507

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hohlenberg, Matthias Hagen, 1797-1845, Theolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Da han i Avg. 1825 var vendt hjem, holdt han først som
Privatdocent Forelæsninger over Æmner af den gammeltestamentlige
Theologi, men allerede 1826 blev han udnævnt til Lektor i
Theologien, og efter nogle Maaneders Forløb blev det tillige, efter Professor
J. L. Rasmussens Død, overdraget ham at foredrage Begyndelsesgrundene
i Hebraisk for dem, der vilde underkaste sig 2. Examen.
1827 blev han extraordinær Professor i Theologien, 1828 fik han
– for en Afhandling om det 10. Kapitel i i. Mosebog – den
theologiske Doktorgrad, og 1831 blev han Professor ordinarius.
1826 ægtede han Johanne Malling (d. 1854), en Datter af
Gehejme-Statsminister Ove M.

H. var en stille Mand, over hvis Person der var udbredt et
eget Skjær af Humanitet og aandelig Adel; men det var ham
vanskeligt at finde sig til rette i den urolige Tid, i hvilken den
gamle Kristentro var vaagnet for at optage en Dyst med den
herskende Rationalisme. «Det faldt svært for den stræbende Mand»,
sagde J. P. Mynster ved hans Grav, «at finde det faste Stade i
en gjærende Tid og svært at vorde hørt for den, der ikke vilde
deltage i de vilde Skrig.» Efter sin theologiske Uddannelse, som
Schleiermachers og Gesenius’ Discipel, havde han nærmest hjemme
i den Kreds, der i H. N. Clausen havde sin Ordfører, og denne
Kollega var hans trofaste Ven. I Fællesskab med ham udgav H.
fra 1833 til sin Død «Tidsskrift for udenlandsk theologisk Litteratur»,
og han var ogsaa Medredaktør af «Maanedsskrift for Litteratur»
(1829-38); men legemlig Skrøbelighed hemmede altid hans Arbejde,
hvorfor han ikke kom til at udfolde nogen betydeligere Forfattervirksomhed.
Da det theologiske Fakultet i Forening med Biskop
Mynster overtog Revisionen af den avtoriserede Oversættelse af det
gamle Testamente, faldt Byrden ganske naturlig for en væsentlig
Del paa H., der var gammeltestamentlig Theolog ex professo. «H.»,
skrev Mynster (Meddelelser S. 270 f.) med Blikket rettet paa denne
Side af hans Virksomhed, «var ikke uden poetisk Talent; han skrev
et smukt Sprog, men dette var dog for modernt; han vilde gjøre
alt fra nyt af og gjøre det alene.» Derfor gik Revisionsarbejdet
kun frem med Sneglefart. For at give en Forestilling om, hvad
der kunde ventes, udgav H. 1845 Brudstykker af Oversættelsen af
Hjob, Salmerne og Amos, men dermed var hans Kraft brudt. Han
døde 22. Juni 1845.

Solennia academica i Anledn. af Prinsesse Vilhelmines Bryllup 1828.
Tidsskr. f. udenl. theol. Lit. 1845.
Erslew, Forf. Lex.
V. Birkedal, Personl. Oplevelser I, 189.

Fr. Nielsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free