Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig, 1684-1754, Digter og Lærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sit Ophold i Udlandet havde lært at indse, holdt han i de 5 Aar,
han laa paa Kollegiet, 4 Taler eller Foredrag, som des værre ere
tabte, men hvis Æmner vise Retningen af hans Interesser: om
Rejser, om Historieskrivning, om Musik og om Sprogstudium.
Foruden de ovenfor nævnte Skrifter forfattede han her sin utrykte
«Introduktion til det forrige Seculi danske Historie», som han senere
delvis benyttede i Danmarks Historie og Beskrivelse. Haandskriftets
Tilegnelse til Kongen skaffede ham 1714 Udnævnelse til extraordinær
Professor, en Exspektancestilling uden Forpligtelser og uden Løn,
som imidlertid nødte ham til at fraflytte Kollegiet. Alligevel fandt
mange Udnævnelsen utilbørlig, fordi H. aldrig havde disputeret paa
Latin eller erhvervet det officielle Lærdomsmærke: Magistergraden.
H. stod nu foreløbig atter uden Subsistensmidler, men
opnaaede et lille Stipendium, med hvilket han i Foraaret 1714
tiltraadte sin. 4. og længste Udenlandsrejse. Denne, som han for en
stor Del gjorde til Fods, gik over Holland og Belgien til Paris,
hvor han levede i 1 1/2 Aar, først et ensomt Studereliv, senere i
livlig Omgang, ogsaa med Landsmænd, hvoraf mange vare
Konvertiter, saa at Religionsdisputer spillede en stor Rolle. Her gjorde
H. Bekjendtskab med nyere fransk Litteratur, deriblandt med
Skepticismens Hovedarsenal, Bayles berømte «Dictionnaire». Men ved
Siden af Bøgerne ses dog Livet og de fremmede Nationers Sæder
at have tildraget sig en Hovedpart af hans Interesse. Trods de
smaa Midler kunde han ikke modstaa Lysten til at udstrække sin
Rejse til Italien. 1715 gik han til Fods eller i Trækskøjte, til Dels
i temmelig blandet Selskab, gjennem hele Frankrig til Marseille og
til Søs til Genua, hvor han ensom og forladt var Døden nær af
Feber. Endelig naaede han til Rom og tilbragte Vinteren 1715-16
især med at bese Staden og dens Mindesmærker, medens den
katholske Intolerance vanskeliggjorde ham Brugen af Bibliothekerne.
Naturen synes H. som hele Samtiden ikke at have haft meget Øje
for; derimod har sikkert Bekjendtskabet med den italienske
Folkekomedie, ligesom tidligere med det franske Theater, haft Betydning
for hans senere Virksomhed. Næste Foraar vandrede han over
Florents, Bologna, Turin og Lyon til Paris igjen, stadig plaget af
Feber, som først i Amsterdam paa en mærkelig Maade blev
fordreven ved Musik.
Over Hamborg kom han hjem 1716, aabenbart trods Sygdom
og Nød stærkt udviklet ved sine Rejser; men med Hensyn til
Udkommet var han lige nær. Han maatte leve af Understøttelser for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
