Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig, 1684-1754, Digter og Lærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundlæggelsen af den danske Skueplads. Hidtil var der hos os kun
spillet Skolekomedier, tyske Haupt- und Staatsactionen og fransk
Hofkomedie. Da denne maatte vige for tysk Opera, og Theatermaleren
Capion havde faaet Privilegium paa at lade opføre Komedier,
mente ansete Patrioter, hvoriblandt H.s tidligere Modstander
Rostgaard, at man burde benytte Lejligheden til at fremkalde
Skuespil i Modersmaalet. Tanken faldt ganske naturlig paa H., som
maaske allerede den Gang var begyndt at sysle med dramatisk
Digtning, og efter nogen Betænkning overlod han den imidlertid
dannede danske Trup sin «Politiske Kandestøber», som opførtes
sidst i Sept. 1722 og inden Aarets Udgang fulgtes af «Den
vægelsindede», «Jean de France», «Jeppe» og «Gert Westfaler», som
opførtes afvexlende med Oversættelser, især af Molière, og i det
hele bleve optagne med Bifald, om det end kun var faa, der
fattede, hvilket Skridt Danmark hermed havde gjort ind paa den
moderne Kulturs Bane. Det var imidlertid kun Foretagendets
Nyhed, som trak; snart vakte ogsaa her Satiren Anstød i alle Stænder;
Hoffet holdt sig efter Datidens Etikette borte, og med det de
fornemme; Universitetet vilde ikke taale, at Truppen rekruteredes af
Studenter, og Fallitten hang stadig over Nationaltheatrets Hoved.
Forgjæves indledede H. 1. Tome af sine Komedier (1723) med et
Forsvar for Skuespil og Skuespillere; forgjæves skjænkede han i
Aarenes Løb Theatret i alt nogle og tyve Komedier, som dog ikke
alle opførtes: karakteristisk nok vare de, der for en Tid gjenvakte
Publikums Interesse, «Den 11. Juni», paa Grund af de burleske
Optrin, og Parodien «Melampe», som Folk misforstode og bleve rørte
over. Men i Febr. 1727 kunde Theatret ikke holdes oppe længer
og maatte slutte med «Den danske Komedies Ligbegængelse».
Under den kortvarige Gjenaabning 1728 kom ingen Holbergske
Stykker til Opførelse, hvorpaa Kjøbenhavns Ildebrand i Okt. og
Tronskiftet 1730, der bragte den pietistiske Aandsretning til Magten,
for lange Tider gjorde Ende paa alt Komediespil i Danmark.
H. selv var træt af de idelige Bryderier med Skuespillerne og
med Publikum. Allerede i Sommeren 1725 tiltraadte han en
Rekreationsrejse til Badene i Aachen, men betænkte sig undervejs,
og efter at være gaaet over Land til Holland tog han til Paris.
Skjønt han her mødte Dyrtid og alskens Optrækkeri og i det hele
nu, i sit 41. Aar, havde mindre let ved at finde sig i en Rejses
Besværligheder, befandt han sig dog aandelig og legemlig vel i
denne Stad med dens store Bibliotheker og berømte lærde, hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
