Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig, 1684-1754, Digter og Lærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den mørke Tidsaand under Christian VI. Allerede før havde han
følt sig træt og delvis udtømt, og han afslutter tydelig nok en
Periode af sit Liv, da han sidst i 1727 skriver sin første
«Epistola ad virum perillustrem», Begyndelsen til de lunefulde og
ejendommelige Memoirer, hvori han paa lige saa ejendommelig Latin giver
os et Indblik i sit Liv og sin Karakter. Dette 1. Brev
offentliggjordes mod hans Vilje af den unævnte Adressat, hvem man har
søgt i næsten alle de fremragende Personligheder, til hvilke H. har
staaet i nærmere Forhold: Rostgaard, Stiftamtmand Reitzer o. a.
I nyeste Tid er man i Henhold til en endelig opdaget Meddelelse
fra Rostgaard til Langebek standset ved den senere Statholder i
Norge, Grev Chr. Rantzau, som ligeledes var Falsters Mæcen, og
med hvem H. ogsaa ellers vides at have korresponderet. Efter at
H. i 1728 havde givet Bevis for sine mangesidige Interesser i et
Par Piecer om Handels- og Industriforhold, «Samtaler hinsides
Elben», udkom 1729 hans «Danmarks og Norges Beskrivelse», ikke
nogen egentlig Topografi eller Statistik, men en kulturhistorisk
Skildring af Folkekarakteren og Institutionernes Udvikling. Næste
Aar ændredes hans Stilling ved Universitetet paa en Maade, der
maatte opfordre ham til mere at vie Videnskaben sin Tid, i det
han overtog Lærestolen i Historie i Steden for den i klassiske
Sprog. Til egentlig Universitetslærer egnede H. sig imidlertid lige
saa lidt som tidligere til Privatlærer. Hans Personlighed har næppe
haft noget vindende for Ungdommen, og den Maade, hvorpaa Undervisningen
meddeltes, ansaa han for ufrugtbar, ikke blot Disputereøvelserne,
men ogsaa Forelæsningerne, ligesom han ikke vides at
have haft det mundtlige Ord særlig i sin Magt. Han klager over,
at Theologien var den herskende Videnskab, medens ingen brød
sig om Jura og Statsvidenskaberne, som han havde søgt at fremdrage.
Den praktiske Filosofi og Moralen forsømtes for Logik og
Metafysik, og i Sprogstudiet var pedantisk Syslen med «Skolemestergloser»
Hovedsagen. Allerede 1720 i et latinsk Program, som hans
Kolleger fik undertrykt, forklarer han Universitetets ringe Frekvens
af dets forældede Methoder, og lignende Grundsætninger kom ved
Slutningen af hans Universitetsvirksomhed til Orde i hans Rektortale
1736. Som Lærer i Historie samlede han næppe heller mange
Tilhørere, og da efter 7 Aars Forløb hans økonomiske og praktiske
Sans bragte ham til at overtage Universitetskvæsturen, blev han fri
for at holde Forelæsninger, men beholdt Titel og Sæde som
Professor og Assessor consistorii.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
