Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig, 1684-1754, Digter og Lærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
livfulde Stil og det nye Lys, hvori det allerede bekjendte stilles:
Beskrivelsen af hans Fødeby Bergen (1737), «Almindelig Kirkehistorie»
(1738-40), hvor han rigtignok som hele Samtiden viser sig at
mangle Blik for Middelalderens historiske Ret og af en let
forstaaelig Forsigtighed standser ved Reformationen, men hvor hans
Domme ellers røbe Frisind og en for den Tid sjælden Upartiskhed.
Hertil slutter sig 1742 «Den jødiske Historie», medens han i
«Berømmelige Mænds og Heltes sammenlignede Historier» (1739) og
«Heltindehistorier» (1745) fulgte Plutarchs Mønster i Sammenstilling
af historiske Biografier til gjensidig Belysning og moraliserende
Behandling. Skjønt han i det første Værk jævnlig vælger noget
fjærnt liggende Æmner, og skjønt hans Karakterskildringers
psykologiske Dybde ikke altid svarer til det stilistiske Liv, hørte disse
Skrifter til hans mest læste. Hans Omtale af Dronning Christina
bragte ham i Polemik med Tyskeren Arckenholtz. – Af hans
historiske Smaaskrifter skal her kun fremhæves Indledningen til
Oversættelsen af den græske Historiker Herodian (1746), om Aarsagerne
til Roms Fremvæxt, hvor han behandler et ogsaa af Montesquieu
fremdraget Æmne. I nogle af Epistlerne polemiserede han ogsaa
mod dennes «Esprit des lois» og udgav 1753 begge Afhandlinger
paa Fransk, et Bevis paa den levende Interesse, hvormed han
endnu i sin Alderdom fulgte Dagens Spørgsmaal i Udlandet.
I disse Aar samlede og fortsatte H. en Del af sine Smaaskrifter:
1737 og 43 i «Opuscula Latina» de selvbiografiske Breve,
som snart bleve oversatte paa Dansk, tillige med Epigrammer m. m.;
1746 i «Mindre poetiske Skrifter» Metamorfoserne, Skjæmtedigtene
og Smaasatirer, hvoraf kun «Det daphniske Blodbad», en mod
Hykleriet rettet ubetydelig Fabel, var utrykt. Imidlertid lagde han
ikke ganske Digtekunsten paa Hylden; han havde vistnok alt i
adskillige Aar syslet med «Niels Klims underjordiske Rejse», før
han paa Grund af de vanskelige Forhold her hjemme udgav den
i Leipzig 1741, anonymt og paa Latin; men næste Aar blev den
oversat. Atter her valgte H. en i Danmark saa godt som ukjendt,
men i Udlandet meget yndet Form for sin Satire: Prosaromanens,
særlig den vidunderlige Rejseromans. Den lange Række af
opdigtede og fantastiske Rejsebeskrivelser begynder allerede i Oldtiden
(Lucian), men havde især siden Renæssancen fulgt og populariseret
de store geografiske og naturvidenskabelige Opdagelser og tjente
ofte tillige som en gjennemsigtig Indklædning for dristig Samfundssatire
og utopiske Reformforslag. Den kulminerede i Defoes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
