Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig, 1684-1754, Digter og Lærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spor; men han varierer disse Typer ganske anderledes rigt og
individuelt end Italienerne, efter Tid, Sted og personlige Forhold,
saa at de dog til sidst blive hans og hans Folks egentligste
Ejendom. En saa frugtbar Digter som H. maa nødvendigvis laane sine
Motiver, og næsten hele Evropas Litteratur har i saa Henseende
ydet ham Tribut, endog det kluntede tyske Drama (i «Jacob v.
Thyboe» og «Ulysses»). Æmnerne har han taget overalt, hvor han
fandt dem, og Komediernes Digtform er den fransk-klassiske, som
han først gjorde os bekjendt med, uden dog at lade sin Genialitet
indsnævre ved pedantisk Overholdelse af dens Regler, over for
hvilke Komedien som Virkeligheds- og Samtidsskildring jo altid maa
stille sig friere. Den omhyggelige franske Teknik har H. aldrig
tilegnet sig; Handlingen er hos ham underordnet og ofte forsømt;
det er gjennem Situationer og Replikker, at hans Vid udfolder sig
i den rigeste Komik; derigjennem giver han et Billede af sin Tids
hele Liv og Færden, dens Brydninger mellem gammelt og nyt, saa
livagtigt og slaaende, at det aldrig forældes, saa ejendommeligt, at
han trods sine Laan er en blandt alle Tiders originaleste og
nationaleste Digtere, saa omfattende og indgaaende, at Oehlenschläger
har kunnet sige: «Hvis Kjøbenhavn var forgaaet paa H.s Tid og
kun hans Komedier blevne reddede, vilde vi gjennem dem have
en lige saa klar Forestilling om Datidens hele Liv, som
Udgravningerne give os af Livet i Pompeji.»
H.s sidste og svageste Alderdomsværk var «Moralske Fabler»
(1751) i Prosa, til Dels kun moralske Exempler og Historier. Hans
betydelige Indtægter, bl. a. som Forlægger af sine egne Skrifter,
i Forbindelse med hans tarvelige Levemaade og økonomiske Sans
tillode ham 1740 at kjøbe Godset Brorup, 1745 Tersløse og Ødemark.
Disse store Ejendomme styrede han med Dygtighed og fandt meget
Behag i Landlivet om Sommeren. Da der blev Tale om
Gjenoprettelsen af Christian IV’s 1665 nedlagte Akademi i Sorø,
besluttede H. i fuld Overensstemmelse med nogle af sit Livs
Grundtanker at skjænke Akademiet sine Godser tillige med sit Bibliothek
og en Del Kapitalformue til Fremme af en friere og modernere
Videnskabelighed end den, der trivedes ved Universitetet, og tillige
i det Haab derved at modvirke Ungdommens skadelige Udenlandsrejser.
I denne Anledning oprettedes hans Godser til et Baroni
1747, kort før Akademiets Indvielse. At Fortællingerne om den
Tilsidesættelse, der ved den Lejlighed skulde være vist mod H.s
Ønsker og Person, i alt Fald ere i høj Grad overdrevne, er nylig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
