Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig, 1684-1754, Digter og Lærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjort sandsynligt. Gaven fuldbyrdedes dog først 1751, og faa Aar
efter døde H. efter længere Tids Svagelighed af Brystsyge, 28. Jan.
1754, og blev begravet i Sorø.
Der har endog i vore Dage vist sig Tendens til at uddanne
en Legende om, at vor store Digter henlevede sin meste Tid under
Fattigdom, Forfølgelse og Miskjendelse. Sandheden er tvært imod,
at hans ydre Stilling i største Delen af hans Liv var glimrende.
Sin Ungdoms Pengenød synes han at have baaret med let Sind;
i sit 30. Aar blev han extraordinær, i sit 33. virkelig Professor, og
hans praktiske Forretningsdygtighed gjorde ham det muligt, hvad
der før og vel ogsaa siden var ukjendt i Danmark, temmelig hurtig
at samle endog betydelig Formue ved Skribentvirksomhed. 1740
blev han Godsejer; 1747 fulgte hans for en Videnskabsmand ganske
usædvanlige Ophøjelse til Baron, og i sin Ligtale over ham kunde
Professor Lysholm endog sammenligne ham med Sorøs første Stifter,
Absalon. At hans Satire i Forbindelse med hans vanskelige Sind
skabte ham Uvenner, er kun naturligt, ligesom det er en Selvfølge,
at det Væld af nye Ideer, der brød ind med ham, ikke strax blev
fuldt vurderet og hans populære Videnskabelighed ikke forstaaet af
de gammeldags lærde. Men allerede hans første Optræden modtoges
dog ogsaa med varm Anerkjendelse, og paa sin ældre Alder
var han beundret baade i Ind- og Udlandet. Ingen anden dansk
Forfatter havde den Gang set sine Værker udkomme i saa mange
Oplag, og ingen er lige til vore Dage bleven oversat paa saa mange
Sprog, maaske med Undtagelse af H. C. Andersen. Om Forfølgelse
kan der højst være Tale ved «P. Paars» og «N. Klim», og det blev
ikke til mere end nogle Ubehageligheder, som enhver Banebryder
maa være forberedt paa. Snarere undres Baden o. a. med rette
paa, at hans dristige Udtalelser, f. Ex. i «Moralske Tanker», gik
saa uanfægtede hen, og at han saa godt som ikke generedes af
Censur, hvad der vel maa tilskrives hans Stilling i det filosofiske
Fakultet, der selv øvede Censuren.
Noget andet er, at H. næppe hverken i Livet eller i Døden
vakte nogen varm personlig Sympathi. Grundtonen i hans Værker
er den mest ægte «festivitas», men som Menneske var han, i alt
Fald i Manddoms- og Alderdomsaarene, en saare pirrelig Hypokondrist,
hvis Særhed var fremkaldt af legemlig Svaghed og næret
ved hans ugifte Stand. Det var af eget Valg og Tilbøjelighed,
at H. stod som en ensom Mand, ligegyldig for sin Familie og uden
selskabelig Trang, til sidst egentlig kun knyttet til andre gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
