Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holck, Eiler Baron, 1627-96, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter (30. Jan. 1658?) blev han vistnok taget til Fange. 24. Maj
1658 blev han udnævnt til Oberst ved Ulrik Christian Gyldenløves
Dragonregiment; men efter at Krigen var begyndt igjen, maa han,
som det synes, paa ny være falden i Fangenskab, thi i Maj 1659
gaves der Befaling til, at han skulde udvexles imod en svensk
Oberst. Naar det fortælles, at han under Kjøbenhavns Belejring
har været Kommandør for Garden, er dette næppe rigtigt, men
under alle Omstændigheder har han sikkert gjort god Fyldest under
Krigen; derpaa tyder ikke alene, at han fik Gyldenløves Regiment
efter dennes Død (i Dec. 1658), men ogsaa det, at Regimentet, der
nu kaldtes E. H.s Regiment, 19. Okt. 1659 fik Navn af Dronningens
Livregiment Dragoner. Dette Æresnavn, der blev stadfæstet efter
Christian V’s Tronbestigelse, viser tillige, at E. H. stadig har
vedligeholdt sine Forbindelser med Hoffet og har forstaaet at bevare
dets og ikke mindst Dronningens Gunst. Særlig har han vistnok
været nær forbunden med Ulrik Christian Gyldenløve, denne Hoffets
glimrende Repræsentant i Hæren; de vare omtrent jævnaldrende,
og der er en ikke ringe Lighed imellem deres Karakterer: E. H.
synes at have haft sin Del af den hensynsløse Raskhed og Dristighed,
tilsat med en god Portion Raahed og Voldsomhed, der var
saa fremtrædende hos Gyldenløve.
Efter Krigen blev E. H. 7. Juli 1660 udnævnt til Kommandant
paa Kronborg og modtog Fæstningen af Svenskerne, og samtidig
blev han forlenet med Kronborg Len. Det var en baade vigtig
og vanskelig Post, han her fik, og i de 11 Aar, han tilbragte paa
Kronborg, havde han rig Lejlighed til at sande, at om det end
var en stor Tillid, der vistes ham fra Kongens Side, en Tillid,
som han kun delte med meget faa af sine Standsfæller af den
gamle Adel, saa var det til visse ikke en Sinekure, der var
betroet ham. Det var ikke den militære Side af hans Funktioner, der
voldte ham Vanskeligheder: han sørgede med Iver for Fæstningens
Forbedring, og Disciplinen opretholdt han med Jærnhaand. Men
Kommandantposten paa Kronborg var tillige en halv diplomatisk
Post, og diplomatisk Takt og Behændighed var ikke E. H.s stærke
Side. Han kom, fornemmelig om Etikettespørgsmaal imellem Fæstningen
og de forbisejlende Skibe, i idelige Stridigheder med de
fremmede Ministre, og det var kun undtagelsesvis, at han optraadte
saa besindig, som da han i 1669 gav den engelske Ambassadør,
Lord Carlisle, med hvem han ikke kunde blive enig om Honnøren
for Slottet, det Raad, at han skulde sejle forbi om Natten, saa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
