Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holck, Henrik Greve, 1599-1633, kejserlig Feltmarskal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foreløbig afsluttet. Trediveaarskrigen var i fuld Gang, og H. higede
efter Stordaad. Men Faderen tillod ham ikke at drage ud, og han
maatte derfor meget imod sin Vilje søge Ansættelse i Kancelliet.
Det stille, ensformige Liv tilfredsstillede ikke den livslystne
Adelsjunker. Han forfaldt til Svir og mange Haande Udskejelser, og
for at rive ham ud af disse uheldige Forhold tillod Faderen ham
1621 at deltage i den saakaldte schaumburgske Fejde. Men Felttoget
var ublodigt, og H. fik endnu ikke sin krigerske Trang
tilfredsstillet. Samtidig hermed søgte man at binde ham paa anden
Maade. Man vilde vælge ham en Brud. Men den, man tiltænkte
ham, vilde han ikke have. Han valgte derfor selv og friede til
Hilleborg Krafse, Datter af Christoffer K. til Egholm og Dorthe
Banner. Kæmpeviserne, der allerede havde haft Betydning for
hans Barndomslege, kom ogsaa ved denne Lejlighed til at danne
Baggrunden for hans Drømme. Jomfruen gav ham sit Ja, men
han skulde derefter søge hendes Slægts Samtykke, og da han paa
sit Bejlertog kom til Egholm, drømte han den første Nat, at «der
i Steden for hende blev givet ham et blottet Sværd, dermed at drage
af Gaarde og komme siden igjen». Slægtens Samtykke fik han,
men Drømmen gik dog for saa vidt i Opfyldelse, som han, førend
han hjemførte sin Brud, fik Lejlighed til at tilfredsstille sin Trang
til krigerske Bedrifter.
I Begyndelsen af 1622 fik han Orlov og drog ud for at træde
i Tjeneste hos Hertug Christian af Brunsvig. Som Oberst for en
Rytterafdeling fulgte han Hertugen paa hans æventyrlige Tog til
Pfalz og Tilbagetog igjennem Nederlandene. Ved Høchst bleve de
slaaede af Tilly. Kampen indlededes med en Rytterfægtning, hvori
H. første Gang fik Lejlighed til at vise sin Tapperhed. 2 Heste
bleve skudte under ham, men selv slap han uskadt ud af Kampen.
Da Tilly ikke forfulgte sin Sejer, lykkedes det Hertugen at forene
sig med Ernst af Mansfeld og naa frem til Pfalz. Men Pfalzgrev
Frederik turde ikke modtage deres Hjælp af Frygt for Kejseren,
og de traadte derfor i Morits af Oraniens Tjeneste. Ved Fleurus
stødte de sammen med en stor spansk Hær i Avg. 1622. Ernst
af Mansfeld blev slaaet, men ved et fortrinligt Rytterangreb, hvori
H. deltog, sprængte Hertugen den spanske Hær, der i vild Flugt
efterlod sin Lejr med hele Krigskassen til Sejerherrerne, som
derefter forenede sig med Morits og ophævede den spanske Belejring
af Bergen op Zoom. Kort efter udtraadte Hertugen af hollandsk
Tjeneste og samlede sine Tropper i Weser-Egnene, men hans Hær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
