- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
555

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holck, Henrik Greve, 1599-1633, kejserlig Feltmarskal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nederlag for de kejserlig-liguistiske Tropper, og Kampen frembød
kun faa Lyspunkter, f. Ex. Sammenstødet med Gustav Adolf ved
Landsbyen Angern, hvor H. blev staaende, som tidligere ved Bernstein,
medens de øvrige Afdelinger flygtede. Skjønt han til sidst
maatte vige, tilføjede han dog Fjenden store Tab, og Svenskekongen
beundrede hans personlige Tapperhed. Ogsaa i Bøhmen,
hvorfra han fordrev Sachserne, fik han Lejlighed til at vise
sin strategiske Dygtighed, og da Wallenstein atter overtog Overbefalingen,
blev H. i Febr. 1632 udnævnt til Generalvagtmester og fik Befaling
til at oprette et Kyrasserregiment, de saakaldte «Holckske Ryttere».
Han indtog derefter Fæstningerne Eger og Elbogen og banede derved
Vejen for Wallenstein, saa at han kunde gaa imod Gustav
Adolf ved Nürnberg. Da Sachserne i Sommeren 1632 gjorde et
Plyndringstog ind i Schlesien, fik H. Befaling til at rykke ind i
Sachsen og udnævntes samtidig hermed til Feltmarskal-Lieutenant.
Under sin Fremrykning blev han saaret i en mindre Træfning og
mistede Synet paa sit venstre Øje. Han indtog det meste af Landet
og naaede frem til Dresden, men medens han selv roses for den gode
Mandstugt, han holdt i sine egne Regimenter, maatte han i sine
Breve til Wallenstein klage over, at han ikke kunde hindre de
øvrige Afdelingers Udskejelser. For at faa en Ende paa de
forfærdelige Plyndringer, hvorfor han maatte bære Ansvaret, opfordrede
han gjentagne Gange til at søge en Afgjørelse igjennem et Feltslag.
Imidlertid kaldte Kurfyrsten af Sachsen Gustav Adolf til Hjælp,
og han rykkede frem til Lützen, hvor Slaget stod 6. Nov. 1632.
H. opstillede Wallensteins Tropper i Slagorden og fuldendte
Opstillingen om Natten ved Fakkelskin. Han førte den venstre Fløj,
over for ham stod Gustav Adolf paa sin højre Pløj. Kongen faldt,
og H. blev saaret, men holdt Stand. Da Sachserne imidlertid truede
med at falde de kejserliges højre Fløj i Ryggen, trak Hæren sig
tilbage til Bøhmen. I Vinteren 1632-33 opholdt H. sig hos
Wallenstein i Prag og var den eneste, der havde fortrolig Omgang med
ham. «Han er Faktotum», hed det, «og kan faa det med ham,
som han vil.» Den danske Yndling var almindelig forhadt. I Dec.
1632 blev han udnævnt til Feltmarskal, i Foraaret 1633 ophøjedes
han til Rigsgreve og fik Løfte paa nogle Godser i Bøhmen.
Christian IV, der brugte ham i diplomatiske Forhandlinger baade med
Wallenstein og med Kejserhoffet, udnævnte ham samme Aar til
Lensmand paa Møen. Da Wallenstein i Sommeren 1633 indledede
Fredsforhandlinger med Svenskerne og Sachserne, befalede han H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0557.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free