- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
575

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holm, Jacob, 1543-1609, Biskop - Holm, Jacob, 1770-1845, Handlende og Industridrivende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1. (1577) Else (d. 1591), Datter af Biskop P. Thøgersen i Viborg,
2. (1595) Elsebeth (d. 1641), Datter af Borgmester P. Hegelund i Ribe.
Hun blev siden gift med H.s Eftermand, Biskop Christen Hansen Riber.

Giessing, Jubel-Lærere III, 1, 254 f.
Kirkehist. Saml. 3. R. III, 721 ff.

S. M. Gjellerup.


Holm, Jacob, 1770-1845, Handlende og Industridrivende,
er født 29. Sept. 1770 i Skafterup ved Næstved, hvor Faderen, Knud
H., var Skoleholder; Moderen var Christine Sophie f. Kampmann.
Faderen døde allerede, da H. var 4 Aar, og da Kaarene i Hjemmet
kun vare smaa, indskrænkede hans Undervisning sig til, hvad
Landsbyskolen kunde yde. 14 Aar gammel kom han i Urtekræmmerlære
i Næstved, og efter endt Læretid tog han (1790) til Kjøbenhavn,
hvor han fik Plads hos sin ældste Broder, Henrik H. (f. 1761), der
var Urtekræmmer her. 1794 etablerede han sig i Torvegade som
Christianshavns første Urtekræmmer, og skjønt han begyndte med
fuldstændig tomme Hænder – alt, hvad Butikken indeholdt, var,
paa 12 Pd. Chokolade nær, taget paa Kredit –, voxede Forretningen
dog snart endog meget betydelig ved hans udholdende
Arbejdsomhed og udmærkede Blik for Handel, der bundede i store
Evner. Han skabte sig saaledes en Provinsforretning, der hurtig
nødvendiggjorde et selvstændigt Pakhusrum, hvad der førte til, at
han kjøbte en Ejendom i Strandgade, og det blev ikke derved.
Hans Forretning voxede stadig, og nu modnedes den Tanke hos
ham selv at tilvirke forskjellige af de Varer, som han førte i sin
Handel. Med dette for Øje kjøbte han i 1805 Ejendommen «Oljegren»
paa Amager uden for Christianshavn, hvor han anlagde en
Oljemølle, og Tidspunktet var valgt saa godt, at den i sit første
Aar bragte H. en Indtægt paa 30000 Rdl. 1808 føjede han en
Limfabrik til Oljemøllen, 1809 anlagde han i Dronningensgade en
Sejldugsfabrik, 1810 et Sæbesyderi for grøn Sæbe paa Demarkationslinjens
Grund uden for Christianshavn og endelig 1811 en Reberbane,
som han gjorde meget for at faa saa fuldkommen som muligt.
Og her som altid benyttede han udelukkende danske Kræfter. Han
lod saaledes det Gamstske Etablissement gjøre en Tovslagningsmaskine
efter den, som den kongl. Reberbane havde faaet fra
England. Den Dampmaskine, som M. F. v. Würden 1827
forfærdigede til en af H. nyanlagt Oljemølle, var den første af en
dansk i Danmark byggede Dampmaskine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free