- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
593

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holm, Rasmus Jensen, f. 1838, Seminarieforstander - Holm, Viggo Valdemar, f. 1855, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tog 1861 Lægeexamen, var derefter Kandidat ved
Frederiks Hospital og ved Sindssygeanstalten ved
Aarhus og nedsatte sig 1863 som Læge i Haderslev,
hvorfra han 1867 flygtede for at undgaa tysk
Militærtjeneste og Edsaflæggelse. S. A. blev han
Reservelæge ved Sindssygeanstalten ved Aarhus,
foretog 1871 en psykiatrisk Studierejse i Udlandet,
erhvervede 1873 Doktorgraden ved en Afhandling paa sit
Specialfags Omraade og blev 1878 ved Selmers Afgang
Anstaltens Overlæge. For sin Stands Anliggender har
han vist levende Interesse og i en Aarrække været
Medlem af den almindelige danske Lægeforenings
Bestyrelse, i nogle Aar tillige dens Formand. –
1865 ægtede han Bertha Wigantine Marie Timm, Datter
af Borgmester og Avktionsdirektør i Randers Frederik
Ulrik T. H. døde 21. Avg. 1899.

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.

Jul. Petersen.


Holm, Rasmus Jensen, f. 1838, Seminarieforstander,
er Broder til ovennævnte Peder Andersen H. Født
23. Nov. 1838 dimitteredes han, 20 Aar gammel,
fra Jelling Seminarium og var i nogle Aar Lærer
ved Landsbyskoler i Fyn og Jylland, indtil han
1865 blev konstitueret og 2 Aar efter fast ansat
Lærer ved Jelling Seminarium i Historie, Dansk
og Pædagogik. Sammen med Broderen redigerede
han «Skoletidende» og er desuden Forfatter til
flere Skolebøger, af hvilke en Læsebog og en
Danmarkshistorie ere meget udbredte. 1887 deltog
han i Oprettelsen af «Dansk Skoleforening»,
har siden været dens Formand og udgivet dens
Aarsskrift. I denne Stilling Optog han paa ny
Tanken om Oprettelsen af Forskoler som Middel til
at forbedre Skolevæsenet paa Landet, for hvilken
Reform han tidligere gjennem en Aarrække havde virket
i Tale og Skrift. Efter at han 1889 med offentlig
Understøttelse havde gjort sig bekjendt med de svenske
Smaaskoler og de for samme oprettede Seminarier,
skrev han «Forskolen eller Almueskolens Reform»
(1890) og bidrog til at fremkalde Lov af 30. Marts
1892 om Oprettelse af en Statsskole ved Vejle til
Uddannelse af Lærerinder i Forskolen. S. A. udnævntes
han til Forstander ved dette Seminarium, der
aabnedes 1. April 1893. H. ægtede 28. Okt. 1862
Nielsline Gregersine Gregersen fra Kjærteminde.

Joakim Larsen.


Holm, Viggo Valdemar, 1855-99, Forfatter.
Viggo H. er født i Helsingør 25. Okt. 1855 som Søn af Chef for
Translationskontoret ved Øresunds Toldkammer Carl
Frederik H. og Augustine Anna Frederikke Elisabeth
f. Liebmann. Student fra Herlufsholm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free