- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
594

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holm, Viggo Valdemar, f. 1855, Forfatter - Holm, Vilhelm Christian, 1820-86, Bratschist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1874, theologisk Kandidat 1881. Skrev s. A. i
«Nutiden» en Række Karakteristikker af danske
Forfattere samt i «Vor Ungdom» Artikler om dansk
Stil og Sprog. Udgav 1884 «Drilske Smaarim», nærmest
paavirket af Heine og Richardt, og 1887 «Fra Hexernes
Tid», en Samling «kuriøse Historier» af «Woldemar». I
Jan. 1891 opførtes hans Fireakts-Skuespil «Gregers»
første Gang paa det kgl. Theater. I Sæsonen 1893-94
ventes opført paa Dagmartheatret et Treakts-Skuespil,
«Præsidenten». Hans ejendommeligste Arbejde er «Fra
Hexernes Tid», hvori han giver smaa Tidsbilleder
fra det 16., 17. og 18. Aarhundrede i Form af
fingerede samtidige Beretninger. J. P. Jacobsens
«Marie Grubbe» og Petrus Borels «Dina, la belle juive»
have nærmest givet Anledning til disse Forsøg. Det er
Kabinetsstykker uden store Motiver, men gjorte med
en Kunst, der ofte skuffende efterligner længst
henfarne Tiders naive Syn og Udtryksmaade. En
korrekt gjennemført Sprogform i de enkelte Stykker er
ikke tilsigtet. Humoristisk Sans og frisindet Syn i
Forbindelse rned en ualmindelig Evne til at give sine
Tanker gammeldags Form kjendetegne ham som Forfatter.
H. døde 28. Avg. 1899.

M. Galschiøt.


Holm, Vilhelm Christian, 1820-86, Bratschist,
blev født 28. Sept. 1820 i Kjøbenhavn, hvor Faderen, Peter
Fred. H., var Opsigtsbetjent i Politiet; Moderen hed
Sophie Margrethe f. Poulsen. Oprindelig var Violinen
hans Hovedinstrument, og han havde gjennemgaaet en
god Skole hos Koncertmester Wexschall; men da han
fra 1. Jan. 1848 havde faaet en Bratschistplads
i Kapellet, blev Bratschen hans Yndling, og han
udviklede sig paa dette stilfærdige og dog for
Strygekvartetten saa betydningsfulde Instrument til en
fortrinlig og meget benyttet Kammermusikspiller. 1869
blev han tillige Balletrepetitør ved Theatret, og
Bournonville, der allerede tidligere havde opdaget
den beskedne og tilbageholdne Mands Talent som
Komponist, fik ham til at komponere og arrangere
Musikken til adskillige af hans Balletter, nemlig:
«Pontemolle» (1866), «Livjægerne paa Amager» (1871),
«Et Æventyr i Billeder» (1871), «Mandarinens Døtre»
(1873), «Weyses Minde» (1874) og «Fra det forrige
Aarhundrede» (1875), hvoraf navnlig de 2 første
have oplevet mange Opførelser. H. døde i Kjøbenhavn
15. Okt. 1886; hans Hustru, Adolphine Mariane Theodora
Augusta Lüttichau f. v. Westen, var allerede død
1875. – En Søn, Ludvig Sophus Adolph Theodor H.,
f. 24. Dec. 1858, ansat som Violinist i Kapellet
1880, er ligesom Faderen en dygtig Kvartetspiller.

S. A. E. Hagen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:01 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/7/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free