- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
597

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holmberg, Ludvig Ferdinand, f. 1826, Ingeniør - Holmblad, Andreas, 1810-83, Justitiarius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i 1892 er sket en Deling af Fagene, hvorved
H. beholdt sine egentlige Specialfag, der angaa
Vandbygningskunst.

Da Havnevæsenets Organisation i 1860 blev forandret,
hvorved bl. a. Havnebygmesteren blev stillet under en
Havnekapitajn, opgav H. Embedet som Havnebygmester
og blev kort efter (s. A.) ved Siden af sin
Lærervirksomhed ved Polyteknisk Læreanstalt Docent
i Jord- og Vandbygningslære ved Landbohøjskolen,
en Stilling, som han først i 1883 fratraadte. Disse
Hverv levnede selvfølgelig ikke megen Tid til
praktisk Virksomhed som Ingeniør, dog overtog han
enkelte Arbejder, saasom Udarbejdelse af et Projekt
til Ombygning af Flensborg Havn og Udførelsen af
den større Havn ved Faxe Ladeplads. Dertil kom,
at der paa anden Maade blev lagt Beslag paa hans
Tid til forskjellige offentlige Hverv: fra 1856-90
som Meddirektør ved de Massmannske Søndagsskoler,
fra 1868-93 som Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn,
fra 1872 som Medlem af Havneraadet, ligesom han
1861-65 var Formand for Industriforeningen.

H.s litterære Virksomhed omfatter en Del Artikler i
Industriforeningens Maanedsskrift, Udgivelsen af en
Del af hans Forelæsninger og af Planer til Brug ved
Skovbrugs- og Havebrugselevernes Tegneundervisning
samt sammen med Ad. Steen «De mekaniske Grundlove for
Bygningsvæsenet» (1871) og sammen med S. C. Borch
«Lærebog i teknisk Mekanik» (1879).

I 1864 ægtede H. Petra Jensine Berthelsen. Han blev
i 1869 udnævnt til Professor og ved Indvielsen af
den nye Bygning for den polytekniske Læreanstalt
i 1890 til Kommandør af Danebrog (2. Grad). Han døde
21. Dec. 1897.

Ch. Ambt.


Holmblad, Andreas, 1810-83, Justitiarius,
yngste Søn af Agent, Farver og Sæbesyder Lauritz H. (f. 1770 d.
1827) og Berthe f. Carlsen (f. 1772 d. 1822), fødtes
i Kjøbenhavn 18. Nov. 1810. Efter sin Konfirmation
maatte han meget mod sin Vilje uddanne sig til
delvis at overtage den store Forretning, Faderen
drev, da denne var ubønhørlig over for hans Ønske
om at komme til at studere. Sin Trang til ædlere
Nydelser søgte han da efter Dagens Slid fremfor alt at
tilfredsstille hos Violinen, der ogsaa i senere Aar
var ham en opmuntrende Ven. Først efter Faderens Død
fik han sit Ønske opfyldt, blev 1832 privat dimitteret
til Universitetet, tog 1838 juridisk Embedsexamen,
var 1839-47 Fuldmægtig paa Amager Birks Kontor,
bestyrede 1847-51 med anerkjendt Dygtighed under
meget vanskelige Forhold som konstitueret Embedet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free