Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holmer, Valdemar, 1833-84, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magistrat, senere Borgmester, Justitsraad Johan Peter H. og Sophie
Elisabeth Ferdinandine f. Wiesener. Privat dimitteret 1851 tog han
Lægeexamen 1859, var derefter Kandidat paa Frederiks Hospital
og Fødselsstiftelsen, foretog 1862 en Rejse til Syden som
Lægeledsager af en syg Ven, blev s. A. Underlæge ved Garnisonshospitalet,
tjente ved Husarerne i Felttoget 1864 og var i de følgende
Aar atter ansat ved Garnisonshospitalet. Han gjorde et Specialstudium
af Strubesygdomme med Anvendelse af det den Gang nye
Strubespejl og erhvervede 1866 Doktorgraden ved en Afhandling
derom. S. A. blev han Reservekirurg ved Kommunehospitalet, og
denne Stilling, som han nærmest havde søgt for yderligere at habilitere
sig som Militærlæge (1867 udnævntes han til Korpslæge), blev for
ham afgjørende for hans Fremtid i dybeste Forstand. 1867 ramtes
nemlig Kommunehospitalets Overkirurg Withusen af et heftigt Slagtilfælde,
og H. blev derved fungerende Overkirurg. Med en endnu
kun mangelfuld Uddannelse og overhovedet uforberedt maatte han
nu lede hele Behandlingen af den paa hin Tid uhyre store
Afdelings syge og daglig foretage store Operationer; og Withusens
Sygdom trak ud hele det følgende Aar. Yderlig samvittighedsfuld
og skrupuløs, som han var, trykkedes han i høj Grad af Ansvarsfølelsen,
men han gav ikke tabt. Med overordentlig Energi, med
Opbydelse af alle Evner og Kræfter arbejdede han sig avtodidaktisk
ind i det omfattende Fag baade i theoretisk og praktisk Henseende,
og da Withusens Sygdom ved Slutningen af 1868 viste sig
uhelbredelig, havde H. naaet et kirurgisk Standpunkt, der gav ham
Tillid til sig selv, saa at han turde søge om at erholde Overkirurgposten,
hvilken han da ogsaa fik. 1869 udnævntes han tillige til
Docent ved Universitetet i kirurgisk Klinik, en Stilling, han igjen
nedlagde 1876, da 2. kirurgiske Afdeling paa Frederiks Hospital var
oprettet.
En stor og betydningsfuld Virksomhed laa nu aaben for H.,
og han glemte ikke de Forpligtelser, som dertil knyttede sig; hans
Utrættelighed og Samvittighedsfuldhed svækkedes ikke, og et
velfortjent Held fulgte ham i den Gjerning, som nu blev alt for ham.
Og han havde tilmed det store Held at virke i en for Kirurgien
særlig banebrydende Periode. Den Listerske Antiseptik kom netop
frem omtrent samtidig med hans Ansættelse, og netop som den
skæbnesvangre Hospitalsinfektion begyndte at optræde ogsaa i det
nye Kommunehospital. Med Iver tilegnede han sig den nye
Forbindingsmethode, der passede saa godt til hans minutiøse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
