- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
10

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holst, Jens Laurits Christian, 1828-67, Nationaløkonom - Holst, Jens Palle Christian, 1795-1886, Godsejer og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(«Kjøbenhavn og Kongerigets Kjøbstæder for omtrent hundrede Aar
siden»). I 1862 blev han Redaktør af den nyoprettede
Frihandelsforenings Tidsskrift. I dette Tidsskrift, der bragte adskillige
Oversættelser af fremmede Forfatteres Arbejder, som Mac Culloch,
Michel Chevalier og navnlig Bastiat, leverede H. flere selvstændige
Artikler, men det lykkedes ham næppe at skaffe Tidsskriftet synderlig
Indflydelse, og under de politiske Forhold efter Krigen svandt
Interessen for Frihandelsspørgsmaalet ind, saa at Tidsskriftet i 1866
ophørte at udkomme.

Ved Benzon-Buchwalds Afgang fra Universitetet meldte han
sig til Konkurrencen og sejrede i denne, saa at han 23. Jan. 1864
udnævntes til extraordinær Docent i Statsøkonomi og 31. Dec. s. A.
til Professor. Konkurrenceafhandlingen udkom under Titelen: «Om
Associationens Betydning for den økonomiske Udvikling» (1863).
Det var et Arbejde, der, uden at gaa synderlig i Dybden, vidnede
om en Del Læsning; han gav deri en kort Udsigt over de kooperative
Foreningers Virksomhed, særlig i England, over Kreditforeningers
og Aktieselskabers Udvikling o. s. fr. I øvrigt naaede han ikke at
offentliggjøre noget større Arbejde under sin Virksomhed som
Professor; allerede efter 3 Aars Forløb blev han bortrevet af Tyfus
(12. Febr. 1867). – Han ægtede 19. April 1855 Thora Caroline
Emilie Brendstrup (f. 30. Juli 1827 d. 21. Febr. 1890), Datter af
Prokurator B. i Aarhus.

Dagbladet 13. Febr. 1863.

H. Westergaard.


Holst, Jens Palle Christian, 1795-1886, Godsejer og Politiker,
født 26. Juni 1795 nær ved Skanderborg, Søn af daværende
Prokurator, senere Herredsfoged, Christian Gerh. Marcus Christopher
H. (f. 1767 d. 1822) og Henrikke G. Cæcilie f. Gram (f. 1772 d. 1815),
tog 1816 dansk-juridisk Examen og blev s. A. Prøveprokurator i
Bjerre Herred. 1820-23 var H. konstit. Herredsfoged i Vor og
Nim Herreder og 1820-57 Prokurator i Horsens. 1829 kjøbte han
Nedenskov og Vilholt Fæstegods og dannede sig heraf en større
Gaard samt byggede 1846 Rodvigsballe. H. var Stænderdeputeret
i Viborg i Samlingerne 1844-48 og foreslog her Konsumtionens
Ophævelse, søgte derimod 1848 forgjæves Valg til den grundlovgivende
Rigsforsamling, men var Landstingsmand 1850-55. Han
tog her flere Gange Ordet for Fæstes Overgang til Selveje, dog
kun ad frivillig Vej, men stemte 1854 imod Mistillidsadressen, altsaa
for Ministeriet Orsted, og blev derfor ikke gjenvalgt 1855. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free