Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holst, Niels Henrik, 1828-89, Ingeniør - Holst, Paul Christian, 1776 - 1863, norsk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Danebrog (2. Grad, 1871 1. Grad). Knap 61 Aar gammel endtes
pludselig 1. Sept. 1889 hans virksomme Liv, der har haft den største
Betydning for Udviklingen af de danske Jærnbaneforhold.
Illustr. Tid. XXX, Nr. 50.
Nutiden XIII, Nr. 36.
Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684-1893 S. 95.
Chr. Ambt.
Holst, Paul Christian, 1776-1863, norsk Statsmand,
født paa Røken Præstegaard 21. Jan. 1776. Farfaderen og Faderen,
Christian H. (f. 1743 d. 1824, gift 1. med Marthe f. Grønbech
(d. 1786), vare efter hinanden Præster i Røken i 98 Aar. H. blev
1792 Student og vendte derefter tilbage til Norge. I 1794 paabegyndte
han i Kjøbenhavn det theologiske Studium, men opgav dette og
tog 1798 latinsk-juridisk Embedsexamen, hvorpaa han blev ansat i
Rentekammeret (1800 Kopist, 1806 Rente skriver). 1806 udnævntes
han til Slotsfoged paa Akershus Slot og Foged over Aker og Folio.
I 1814 deltog H., som da var konstit. Amtmand for Akershus Amt,
i Mødet paa Ejdsvold Værk 16. Febr., og 23. Avg. blev han, efter
Statsraad Haxthausens Afrejse fra Hovedstaden, konstitueret som
Kommitteret for Finansdepartementet. Paa det første overordentlige
Storting 1814 mødte han som i. Repræsentant for Akershus Amt
og blev 28. Nov. udnævnt til Statssekretær. I 1817 sendtes H. som
norsk Kommissær til Kjøbenhavn for at fortsætte de allerede i 1815
optagne Underhandlinger om Delingen af det tidligere dansk-norske
Monarkis Statsgjæld. Der var her stillet H. en meget vanskelig
Opgave. Norge befandt sig i en aldeles blottet Forfatning og
savnede i de første Aar efter 1814 ofte Midlerne til at tilfredsstille
de nødvendigste Krav. En Underhandling, der, hvis det skulde
gaa efter Retfærdighed, vilde belaste Rigets Finanser med mange
Millioner, kunde ikke blive populær, og den, som ledede denne,
maatte være paa det rene med, at han selv kunde blive et Offer
for den herskende Stemning. Samtidig med Underhandlingerne i
Kjøbenhavn var Opgjøret Gjenstand for Forhandlinger med
Stormagterne. H. s Opgave blev nærmest at trække Sagen i Langdrag
og ad den Vej opnaa de størst mulige Fordele. «Om dette fra et
strængt moralsk Standpunkt var forsvarligt, vil jeg» – saa lyde
hans egne Ord derom – «ikke indlade mig paa at undersøge;
men «Politikken har med Moralen intet at bestille», sagde en Gang
en af Sveriges udmærkede Statsmænd til mig, og dette Princip vil
vel under enhver Regering og til enhver Tid fremdeles som hidtil
blive fulgt. Saa meget er vist, at Norge ved denne Temporiseren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
