- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
21

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller-Holst, Erhard, 1825-89, Landøkonom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han erhvervede sig heri, bleve efter hans Hjemkomst udnyttede i
en 20aarig praktisk Virksomhed og nedlagte i hans «Vejledning i
Dræning» (1857) og «Vejledning i Rørlægning» (1871). — 1. Okt.
1855 begyndte M.-H., navnlig ved Tesdorpfs Initiativ og med
Understøttelse af det Classenske Fideikommis, Udgivelsen af vort ældste
og største landøkonomiske Ugeblad: «Ugeskrift for Landmænd»;
han var Eneredaktør til 1866, redigerede det derefter sammen med
J. V. T. Hertel (s. VII, 405), men fratraadte Redaktionen 1. Jan.
1874. Medens Ugeskriftet navnlig var beregnet paa det større
Landbrug, var den af de samme 2 Mænd i Aarene 1866—74
udgivne «Dansk Landbotidende» skreven for de mindre Landbrugere.
Foruden de originale Afhandlinger, som M.-H. skrev til de 2
Tidsskrifter, oversatte han i disse Aar gode Landbrugsskrifter af J. Kühn,
Vincent, Lavergne o. fl., men næst Ugeskriftets Oprettelse er hans
litterære Hovedbedrift dog den «Landbrugsordbog for den praktiske
Landmand», der under hans Redaktion udkom i 6 Bind (1876—83).
Ved dette efter vore Forhold stort anlagte Lexikon har M.-H.
knyttet sit Navn til et Værk, som ikke blot har været til Nytte for
mangfoldige, der theoretisk eller praktisk arbejde i Landbruget,
men som i Fremtiden vil blive et Kildeskrift af stor Betydning til
Forstaaelsen af vort Landbrugs Standpunkt op til Firserne. Thi
det er hans Fortjeneste, at han ikke nøjedes med at oversætte eller
bearbejde en eller anden fremmed Landbrugsencyklopædi, men at
han skabte et originalt Lexikon, skrevet af danske Videnskabsmænd
og Praktikere. Selv leverede han en Række Fagartikler, en
systematisk Fremstilling af Byg, Havre og Hvede m. m. til Ordbogen.

M.-H.s levende Interesse for Plantekultur gav sig et praktisk
Udslag i hans 1. Jan. 1871 stiftede «Dansk Frøkontrol», den anden
i Frøkontrolstationernes Række, stiftet et godt Aar efter, at
Professor Nobbe havde oprettet den første i Sachsen. Maalet, der
tilsigtedes, var at bringe sunde og rationelle Principper ind i
Frøhandelen, og at «Dansk Frøkontrol» i væsentlig Grad bidrog hertil,
fik sit officielle Stempel ved det Tilskud, der siden 1883—84 ydedes
den paa de aarlige Finanslove. Fra M.-H. udgik ogsaa Tanken
til «Forening til Kulturplanternes Forbedring», stiftet 1876, i hvis
Arbejder han tog virksom Del, i flere Aar som Sekretær. Hans
Initiativ skyldes det ogsaa, at det nyttige «Fond til Landmænds
Uddannelse» blev oprettet (ved Landhusholdningsselskabets
Hundredaarsfest 1869); Fondet har hjulpet o. 100 unge, ubemidlede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free