Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller-Holst, Erhard, 1825-89, Landøkonom - Holste, Thomas Petersen, -1532, Kammersvend hos Christian II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landmænd til at naa en bedre theoretisk Uddannelse end den, de
private Landbrugsskoler byde paa.
Naar vort Landbrugs Historie en Gang skrives, vil M.-H.
nævnes i første Række. Vel var han ikke nogen overlegen
Begavelse, hans Ideer vare oftest vidtsvævende og derfor tit uklare,
og han savnede i væsentlig Grad Evnen til at indordne sig under
Samarbejdet med andre. At det imidlertid lykkedes ham at
udrette meget og nyttigt Arbejde, skyldes hans initiativrige Natur,
hans aldrig trættede Arbejdskraft og Arbejdslyst, hans til det sidste
levende og uegennyttige Interesse for alt, hvad der vedrørte Landbruget.
M.-H. var 2 Gange gift: 1. (12. Jan. 1857) med sit Søskendebarn
Gjertrud Johanne f. M.-H. (d. 31. Okt. 1865), Datter af Pastor
Otto M.-H., 2. (13. Juni 1867) med Else Marie f. Winther, Datter
af Pastor Frederik W. Han døde 22. Dec. 1889.
Ugeskrift f. Landmænd 1890, I.
Galschiøt, Landbrug og Landmænd i Danm.
Botan. Tidsskr. XII.
Landbrugsskolebladet 1881.
Tidsskr. f. Landøk. 1890, S. 26.
Vort Landbrug 1890.
Landmandsblade 1890.
Tidskr. for Landtmän 1890.
Wiener Landwirthsch. Zeit. 1890.
Niedersächsische Dorfzeit. 1890.
H. Hertel.
Holste, Thomas Petersen, —1532, Kammersvend hos
Christian II. Faa have vist saa rørende en Troskab mod deres Herre
som denne Mand, der var fra Holsten (hvorfor Tilnavnet ogsaa
skrives Holsten eller Holstein) eller vel rettere fra Slesvig; i alt
Fald kalder han sig selv Klerk fra Slesvig Stift. Han var i
Besiddelse af en ikke ringe Dannelse, skrev baade Tysk, Dansk og
Latin og benyttedes, skjønt han af Kongen kun kaldes Kammersvend,
Kammertjener, Kammerknægt, en enkelt Gang Kammermester,
ofte baade af Kongen og Dronningen til meget fortrolige
Sendelser, saaledes i 1526 til Hertug Henrik af Brunsvig for at
bevæge denne til at komme Søren Norby til Hjælp med 3—4000
Mand. En Tid lang lod Kongen, i hvis Nærhed han i Følge sin
Stilling ellers i Regelen var, ham opholde sig i Tyskland, dels hos
sin Søster, Kurfyrstinde Elisabeth, til hvem han ligeledes stod i et
fortroligt Forhold, dels i Wittenberg eller andre Steder i Sachsen,
hvor han tog sig af de af Kongens Udlændighedsfæller, som
opholdt sig her, eller havde Sammenkomster med Luther og
Melanchthon; tilfældig omtales ogsaa, at han selv havde forfattet et Skrift,
rimeligvis af opbyggeligt Indhold. Han nød udelt Agtelse og
Venskab hos Kongens Udlændighedsfæller; saaledes udtrykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
