Print (PDF) - On this page / på denna sida - Holstein, Frederik Adolf Greve, 1784-1836, Godsejer, Filanthrop, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befolkningen baade om, hvad der tjente til dens timelige og til dens aandelige Vel, og H. arbejdede for Skolevæsenets Fremme med en Iver og Udholdenhed, der ikke gave det 18. Aarhundredes Pædagoger noget efter. Han var selv med aldrig svigtende Udholdenhed tilstede ved Skoleexaminerne, søgte at drage dygtige Lærere til sig og holdt Møder med dem, hvor Skolesager forhandledes. Aftenskoler oprettedes, der holdtes Børnefester paa hans Gaarde Holsteinborg og Fiurendal m. m. Da den indbyrdes Undervisning indførtes, tvivlede han, ligesom de fleste ældre Pædagoger, om dens Hensigtsmæssighed, især i den Udstrækning, hvori den anvendtes, og da der 1828 var Tale om, at den skulde paabydes almindelig indført, protesterede han offentlig derimod, hvorved han kom i Strid med dens Talsmand, daværende Amtsprovst Mønster. 1811 havde han oprettet et saakaldt Hospital i Hovedbygningen paa Gaarden Fiurendal; der var knyttet en Fabrikvirksomhed til det; men det hele mislykkedes og kostede mange Penge. Det skulde tillige have været en Opdragelsesanstalt for Børn, der forsørgedes af Fattigvæsenet, og denne Side af dets Virksomhed fastholdt han, i det det 1832 forandredes til et Institut til fattige og forsømte Børns Opdragelse til gode Agerdyrkere. Det indviedes paa hans Sølvbryllupsdag 1833, og her havde H. den Lykke, som ikke altid fulgte hans Planer, at han i den hidtilværende Institutbestyrer i Aalborg Stephansen fandt den rette Mand til at bringe Instituttet i Gang. Dette fik strax en noget anden Karakter, end Stifteren havde tænkt sig. Der havde i Kjøbenhavn dannet sig en Komité for at oprette en Anstalt til moralsk fordærvede Personers, især Børns, Forbedring. Fra denne modtog H. 12 Børn, og det maatte snart vise sig, at disse ikke lode sig opdrage sammen med andre. Efter H.s Død flyttedes Stiftelsen til Hjortholm i Førslev Sogn; den bærer med rette Navnet Holsteinsminde. Da den omtalte Komité var kommet saa vidt, at den kunde grunde sin egen Anstalt, hjalp H. den ved at kjøbe Gaarden Flakkebjærg for den. Da H. begyndte sin Virksomhed for Skolevæsenets Udvikling paa sit Gods, stod han i religiøs Henseende ganske paa samme Standpunkt som hans Forbilleder, Reventlowerne: Religionsundervisningen var for ham Skolens, vigtigste Gjerning, men den skulde indskrænke sig til at lære Børnene at tro paa Guds faderlige Kjærlighed og at leve et fromt og godt Liv; «Syndsforladelse for Christi Skyld ønsker jeg helst ikke berørt», siger han i en Henvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>