Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Frederik Adolf Greve, 1784-1836, Godsejer, Filanthrop, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Skolelærerne 1811. Men heri indtraadte der en stor Forandring.
Han er vistnok især bleven paavirket af en Lauenborger, J. Freytag,
der 1822 blev Huslærer for hans Børn; denne Mand var bekjendt
med det Missionsseminarium, der var blevet oprettet i Berlin, og
det varede ikke længe, før H. selv dannede et Missionsselskab.
Dette forenedes efter B. F. Rønnes Død 1833 med det af denne
oprettede danske Missionsselskab, og H. blev dets Formand. Hans
væsentlige Fortjeneste af det er vistnok at have stiftet det danske
Missionsblad; de Planer, han lagde til en Udvidelse af Selskabets
Virksomhed, mislykkedes, og dette svækkedes ved den Strid, der
opstod, da Pastor L. Siemonsen og andre af Grundtvigs Tilhængere
angrebe den af Tyskerne og Englænderne fulgte Praxis, som ogsaa
H. billigede, for en stor Del at virke ved Uddelelse af Bibler og
Traktater mellem Hedningerne. Større Betydning fik H.s forandrede
religiøse Standpunkt ved, at han skaffede de gudelige Forsamlinger
et Fristed paa sit Gods; da viste det sig ret til Forfærdelse for
mange, at han, som den gamle C. D. Reventlow skal have sagt,
var blevet «en Befordrer af den mystiske Kristendom». Det var
allerede paafaldende nok at se en Lensgreve blande sig i den
Strid, som 1833 førtes mellem P. A. Fenger og H. Bastholm i
Slagelse og sætte denne i Rette for hans flade Opfattelse af
Trosbegrebet. Men H. blev ikke derved, han søgte at faa Præster,
der havde brudt med Rationalismen, ansatte paa sit Gods, gav en
af de ivrigste Forsamlingsmænd, R. Ottesen, en Gaard i Fæste og
ansatte en anden meget urolig Mand, R. Sørensen, som Skolelærer.
Det var ham højlig imod, at det skulde formenes troende
Mennesker at forsamles til Samtale, Læsning i Bibelen og Salmesang.
Men han begyndte at blive urolig, da Forsamlingerne bleve til
store Møder, hvor der agiteredes, kritiseredes, vedtoges Resolutioner,
og hvor man stredes om Troen i Steden for at stræbe at voxe i
den. Ved et lille Skrift: «Nogle Ord til Christendommens Venner
paa Grevskabet Holsteinborg» (1834) søgte han forgjæves at lede
Sagen ind i det gamle Spor; han opnaaede kun fra mange Sider
at faa at høre, at nu havde han svigtet sine tidligere Grundsætninger.
H.s Virksomhed har kun i ringe Grad strakt sig uden for
hans Gods; dette ligger maaske til Dels i hans Evners Begrænsning;
han var for meget Idealist og for lidt praktisk til egentlig at kunne
være Statsmand; men han har med levende Interesse fulgt de
politiske Begivenheder og ikke manglet Lyst til at gribe ind i dem.
Vi møde her det samme Forhold, som alt er paapeget: det er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
