- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
38

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Johan Ludvig Greve, 1694-1763, Statsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sætte sin Uddannelse paa forskjellige Universiteter og ved Rejser i
Holland, England, Frankrig og Tyskland. Dette Afsnit af hans
Liv endte 1716, efter hvilken Tid vi kun have at gjøre med ham
som knyttet til den dansk-norske Stats Tjeneste. Han prøvede
først sine Kræfter paa den diplomatiske Bane, da han i Slutningen
af 1718 fulgte sin fjærne Slægtning Grev U. A. Holstein-Holsteinborg
paa en vigtig Sendefærd til England; men han blev snart
draget ind i andre Retninger. I Slutningen af 1721 (29. Dec.) blev
han Hofmarskal hos Kronprins Christian, og 3 Aar senere fik han
som Overkæmmerér Styrelsen af dennes Hofstat. Endnu medens
hans Fader var Medlem af Konseillet, havde han saaledes opnaaet
høje Stillinger, og han blev paa en Maade sin Faders Kollega, da
han tillige blev Tilforordnet i Missionskollegiet (9. Juni 1727), hvis
Præsident Faderen var. Samme Dag, han fik Sæde i Missionskollegiet,
blev han ogsaa 1. Direktør for Waisenhuset.

Den nære Berøring, hvori H. ved sin Hofstilling under Frederik
IV’s Regering kom til Kronprinsen, blev af stor Betydning for
ham. Selv om der er Træk, der tyde paa, at Prinsen ikke altid
var tilfreds med ham, bleve dog Agtelse og Tillid hans fremherskende
Følelser for H., og saa snart han kom paa Tronen efter Frederik IV’
s Død, gav han ham den vigtige Stilling som Stiftamtmand over
Sjællands Stift og Amtmand over Kjøbenhavns og Roskilde Amter
11. Nov. 1730). Noget senere (18. Jan. 1732) forenede H. dermed
det Hverv at være Skoleherre for Herlufsholm, og 11. Febr. 1734
blev han gjort til Deputeret for Finanserne, ligesom han i
Slutningen af dette samme Aar kom til at indtage Pladsen som Præses
i Missionskollegiet og Patron for Waisenhuset (17. Dec. 1734). Det
var en rigtig Opfattelse af H.s Personlighed, der bragte Christian VI
til at flytte ham over fra Hofchargerne til civile Embedsstillinger,
og han følte sig saa tilfreds med hans Virksomhed i disse, at han
besluttede at optage ham i sit Konseil. Der var ikke gaaet lang
Tid, efter at Kong Christian havde besteget Tronen, inden han
følte sig utilfreds med de Mænd, som han først havde taget til
sine Ministre. De 2 af dem, Brødrene Plessen, vare traadte ud af
Konseillet 1733 og 1734, og Ivar Rosenkrantz, der var det tredje
vigtige Medlem af Konseillet og Oversekretær baade for danske og for
tyske Kancelli, nød saa lidt Kongens Tillid, at denne gjærne
vilde have ham bort fra hans Plads som Chef for Kancellierne.
Allerede i Vinteren 1733-34 følte han sig for hos H., om denne
i paakommende Tilfælde kunde være villig til at overtage Stillingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 21:02:12 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free