Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Johan Ludvig Greve, 1694-1763, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Oversekretær i danske Kancelli, og han rettede i den
Anledning nogle Spørgsmaal til ham, f. Ex. om han vilde give ham
Efterretning om alt, hvad han erfarede i Kancelliet og Konseillet,
eller hvad der ellers kunde gavne hans Tjeneste, og det, hvad
enten han blev spurgt derom eller ikke, osv. Den Ophøjelse, han
saaledes tiltænkte H., lod han da ogsaa blive ham til Del i
Foraaret 1735. Da maatte Rosenkrantz 12. Maj vige sin Plads som
Oversekretær i danske Kancelli til H., der samtidig fik Sæde i
Konseillet. Disse høje Stillinger bevarede han ikke blot, saa længe
Christian VI levede, men ogsaa under hans Efterfølger, Frederik V,
lige indtil han selv døde, 29. Jan. 1763. Da ikke længe efter hans
Indtræden i Statsministerstillingen Styrelsen af de kirkelige Sager
for en stor Del lagdes under et eget Kollegium, det saakaldte General-Kirkeinspektionskollegium, blev han Præses i dette (Okt. 1737),
og han afløste Rosenkrantz 3 Aar senere som Patron for Universitetet
(18. Juli 1740). En Række Aar derefter føjede han et særligt
Hverv til disse faste Stillinger, da han nemlig blev udnævnt til
1. Medlem af den i Aaret 1757 nedsatte Landvæsenskommission
(26. Nov.). Han var tillige bleven Ridder af Danebrog (1727),
Kammerherre (1731), Gehejmeraad (1733), Gehejmekonferensraad
(1738), Ridder af Elefanten ved Frederik V’s Kroning (1747), og i
Aaret 1750 blev han gjort til Lensgreve til Ledreborg.
Hvad der strax falder i Øjnene, naar man følger et saadant
Levnedsløb, er det, at han saa længe fik Lov til at sidde urokket
i sine høje Embeder. Det er et Vidnesbyrd om den faste Tillid,
begge de Konger havde til ham, under hvem han virkede som
Minister. En talrig Række Breve fra Christian VI til ham, der
endnu ere bevarede, vidne om det nøje Forhold, hvori denne
Konge stillede sig til ham, et Forhold, der næppe var meget mindre
inderligt end det, hvori han stod til Schulin. De Spørgsmaal, som
Christian VI havde forelagt H., inden han tog ham til Minister,
havde ganske vist kunnet give denne Indtryk af noget mistænksomt
hos Kongen* men i Virkeligheden fik han senere kun Lejlighed til
at glæde sig over den Tillid, Christian VI viste ham. Denne skrev
til ham om stort og smaat, undertiden om de største Bagateller,
der ikke havde det mindste med hans Embedsvirksomhed at gjøre;
men han søgte ogsaa hans Raad i Spørgsmaal, hvorom han kun
vilde henvende sig til en Mand, paa hvis Karakter han fuldt stolede.
Den Gang i Aaret 1743 Planen om at faa Kronprins Frederik valgt
til Tronfølger i Sverige var slaaet fejl, var Kongen i nogen Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
