Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Johan Ludvig Greve, 1694-1763, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Biskop Hersleb, opfordrede han ham til at gjøre Bispen Afbigt
derfor, og i det han tilføjede en Irettesættelse, gav han denne en
vis faderlig mild Form ved at ende den med følgende Ord: «Saa
har jeg i Henseende, at jeg i mange Aar har kjendt Deres salige
Fader for en kristelig og retsindig Præstemand og fremdeles gjærne
saa hans Børn konserverede, villet give Deres Ærværdighed dette
mit velmenende Raad.» Det hedder i en Biografi om ham, at han
fattedes «Belevenhed i det udvortes Væsen». men dette hindrede
ham dog ikke i at gjøre sig i høj Grad yndet saa vel som agtet
af dem, der kom i Forbindelse med ham. Baade Kofod Ancher
og Hielmstierne have efter hans Død skildret hans Personlighed
med megen Sympathi, og Holberg, der ikke skyldte ham noget
som helst, har karakteriseret ham som den, der «stedse var den
samme, udi Storm og Stilhed, udi Regn og Solskin, der talte lidt
og tænkte des mere, var sanddru og ordholdig og intet lovede,
uden hvad han agtede at holde, som hørte alle Forslag, men som
drøftede og reformerede dem nøje, førend de af ham underskreves,
som ved egen klog og ordentlig Økonomi viste, hvorledes en
publique Husholdning kunde føres, som underhavende frygtede og
tilligemed venererede og elskede».
Det er tit sagt, at H. s Ophøjelse til Ministerstillingen hang
sammen med, at han paa Grund af sine pietistiske Meninger var
yndet af Dronning Sophie Magdalene og hendes Moder, den gamle
Markgrevinde. Herom vides i Virkeligheden aldeles intet; men
utvivlsomt var H. stærk religiøs; han holdt daglig Husandagt sammen
med sine Tjenestefolk, og som ældre Mand lagde han sig efter
Græsk for at kunne læse det nye Testamente i Grundsproget. Da
han hældede til Pietismen, passede han for saa vidt godt til den
Aand, hvori Christian VI ønskede Kirkesagerne ledede. Ogsaa fra
Frederik V’s Tid fortælles der Træk, som vise, at han havde
Forkjærlighed for Præster af pietistiske Meninger; men over
Kirkesagerne glemte han dog ikke Aandslivets andre Sider. Han var
en fortræffelig Skoleherre paa Herlufsholm, hvor alt var i Forfald,
da han kom i Spidsen for Stiftelsen, og hvor han skabte den
glædeligste Forandring paa alle Punkter. Med stor Iver omfattede
han ogsaa sine Pligter som Universitetets Patron; han overværede
flere Gange endog Professorernes Forelæsninger, og han gjorde sig
den Ulejlighed at undersøge, hvad Værd Kollegiestudenternes
Disputatser havde – en Undersøgelse, der førte til højst bedrøvelige
Resultater og til, at han anbefalede Konsistorium at skabe en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
