Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Ludvig Henrik Carl Herman Greve, 1815-92, Minister, Agronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modstaa Fristelsen til at forstærke sine Rækker med et fornemt Navn.
Da Ministeriet Frijs efter Afstemningen 19. Maj 1870, som væsentlig
ved Mellempartiets Stemmer gik det imod, indgav sin Demission,
henvendte Kongen sig til Grev H. for at faa dannet en ny
Regering, som derpaa udnævntes 28. Maj med H. som Konseilspræsident,
men uden Portefeuille. Det var dog ikke af Mellempartiet,
at H. valgte sine Kolleger. Han søgte først Krieger, der den
Gang stod som Landstingets anerkjendte Fører, og denne betingede
sin Tiltræden af Halls og Fengers Optagelse i Ministeriet. Det
var utvivlsomt disse 3 Mænd (af hvilke dog Fenger senere traadte
tilbage efter en Afstemning i Folketinget om Indkomstskatten), som
gave Grev H.s Regering det egentlige Præg, og dens Chef traadte
kun sjælden frem med selvstændige Udtalelser; men det vilde dog
være ubilligt at betragte ham som et blot dekorativt Medlem,
«Toppen paa Kransekagen», som Redaktør Topsøe med et endnu
ikke glemt Udtryk kaldte ham. Hans sunde Sans og Besindighed
have sikkert ofte gjort sig gjældende i Ministeriets indre Raadslagninger.
Der foreligger ingen paalidelig Hjemmel for den stundum
fremsatte Paastand, at der ved Udbruddet af den fransk-tyske
Krig i Sommeren 1870, umiddelbart efter Ministeriets Dannelse,
skulde have været Uoverensstemmelse blandt Ministrene om Danmarks
Holdning, og at Konseilspræsidenten skulde have haft særlig
Del i Fortjenesten af at have holdt krigslystne Kolleger tilbage
fra strax at tage Frankrigs Parti; men der tilkommer i alt Fald
ham som Regeringens Chef Ære for den snilde Maade, paa hvilken
Grev Frijs valgtes til særlig Underhandler med Napoleon III’s
Afsending, Hertugen af Cadore, hvorved Spørgsmaalet trak ud saa
længe, at Krigens Tærninger imedens vare faldne. Ministeriet H.
var det første, som maatte optage Kampen med Venstre om
Parlamentarismen, og den første større Krise kom i 1873, da Folketinget
gjorde sit «Experiment» med at nægte Finanslovens Overgang til
2. Behandling; med megen Energi og Dygtighed kæmpede han i
sin Valgkreds alene imod talrige Modstandere og sejrede. Ogsaa
Socialismen gjorde sig i hine Aar for første Gang gjældende. I
Sommeren 1874 indgav Ministeriet H., der forgjæves havde forsøgt
at vinde Estrup som Medlem, sin Demission, ikke fordi det var
træt af eller frygtede for Kampen med Folketingets Flertal, men
fordi det ikke fandt sig tilstrækkelig støttet af Landstinget. Endnu
bør fremhæves, at Grev H. 1872 som Konseilspræsident var Præsident
for den nordiske Udstilling i Kjøbenhavn og tog virksom Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
