Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Ulrik Adolf Greve, 1664-1737, Storkansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Kronen hjemfaldne Fiurendal som Lensbaroni (Sept. 1700).
Tilsyneladende skiltes Vennerne dog snart. Da Frederik IV i Aaret
1703 forelskede sig i den preussiske Statsafsending Baron Vierecks
Datter, maatte han for at føje Elskerinden, der hadede H., fjærne
denne fra Hoffet. Han blev i Vinteren 1703-4 Amtmand i
Flensborg Amt, og han beklædte dette Embede en Række Aar.
Imidlertid gav Kongen ham et Bevis paa, at han ikke havde glemt
ham, da han 1. Jan. 1708 ophøjede ham til Lensgreve.
Samtidig blev Fiurendal tillige med Godset Trolholm, som H. havde
kjøbt det foregaaende Aar, gjort til et Grevskab under Navn af
Holsteinborg. Det var en Elskerinde, der havde søgt at drage
Kongen bort fra ham; men senere skulde Frederik IV ved at
forelske sig i en anden Kvinde blive bragt i et særlig nært Forhold
til H.; det var, da han (1712) bortførte Anna Sophie Reventlow,
en Halvsøster til H.s Hustru, fra Clausholm og lod sig vie til
hende ved venstre Haand. Der falder en stærk Mistanke paa H.
for at have begunstiget denne Forbindelse.
Trods dette Svogerskab gik der adskillige Aar hen, inden H.
kom til at optræde paa en større Skueplads. Det var først i den
store nordiske Krigs sidste Aar, at han fra sin Amtmandsplads
kaldtes til egentlig Statsmandstjeneste. Han var i 1718 en af de
28 høje, dels fungerende, dels forhenværende Embedsmænd, hvis
Raad Frederik IV æskede om, hvad der vilde være den rette
Politik under Øjeblikkets «tvivlsomme og epineuse Konjunkturer»,
og snart efter sendtes han i et vigtigt Ærende til England for at
forsøge at skabe en nærmere Sammenslutning imellem Kong Georg I
og Frederik IV. Han optraadte ved denne Lejlighed med Dygtighed
og viste baade Ihærdighed og et klart Blik paa de forskjellige
Forhold i den forviklede Stilling, som der maatte tages Hensyn til.
Hans Opfattelse af den Politik, der i denne Tid burde følges, faldt
sammen med den, hans fjærne Slægtning J. G. Holstein havde
(s. ovfr. S. 36 f.); han mente med andre Ord, at Frederik IV under
den Splid, der den Gang var udbrudt imellem Zar Peter og Georg I,
burde forene sig med denne sidste.
Da Frederik IV efter den store nordiske Krigs Slutning kom
i et spændt Forhold til Rusland, syntes Tilslutning til England
særlig at maatte anbefale sig, og dette var en Grund mere til, at
Kongen, der allerede 29. Sept. 1719 havde givet H. Sæde i
Konseillet, 2 Aar senere stillede ham paa den øverste Plads i
Embedsklassen ved at gjøre ham til Storkansler, saaledes at baade danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
