Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Ulrik Adolf Greve, 1664-1737, Storkansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og tyske Kancelli lagdes under ham (20. Juni 1721). Samme Aar
blev han Patron for Universitetet. Men den vigtigste Grund til
denne Ophøjelse var dog utvivlsomt, at Kongen i April s. A. havde
ladet sig vie ved højre Haand til hans Svigerinde Anna Sophie og
30. Maj havde kronet hende til sin Dronning. Hvid Ridder var
H. imidlertid allerede bleven 1699, Ridder af Elefanten havde han
været siden 1712.
Efter at H. var bleven hævet saa højt, som en Undersaat
kunde blive det, vedblev han at hævde denne Plads, saa længe
Frederik IV levede. Men det er et Spørgsmaal, om han fuldt har
udøvet en Indflydelse, der svarede til Stillingen. I det mindste
havde i flere Aar Admiral Gabel (s. V, 508) utvivlsomt mere
Kongens Øre end han, og i Frederik IV’s sidste Aar holdt denne mere
af at afgjøre de danske Kancellisager i Forbindelse med
Oversekretæren Møinichen end ved Forhandling med H. Hvor lidt
han dog havde tabt noget i Kongens personlige Velvilje, derom
var blandt andet det et Vidnesbyrd, at denne bevilgede alle
hans ægte Descendenter Sæde og Gang med Lensgrever og
Lensgrevinder. Derimod var det en Selvfølge, at han mødte en mindre
god Stemning hos Kronprinsen, den senere Christian VI. Denne
hadede sin Stifmoder Anna Sophie alt for stærkt til ikke at
overføre en Del Uvilje paa hendes nærmeste Slægtninge, og altsaa
ogsaa paa hendes Søster Grevinde H. og selve Storkansleren. Han
var derfor næppe kommen paa Tronen, førend han afskedigede H.
fra hans høje Stillinger (Okt. 1730). Da han imidlertid ikke med
Føje kunde sigte ham for nogen Brøde, og det desuden ikke havde
været H., der i Frederik IV’s sidste Regeringsaar havde haft mest
at sige hos denne, gav han ham en anselig Pension (4000 Rdl.),
og han viste ham tillige det Hensyn, at han lod ham saa vel som
hans Hustru spille en ret fremragende Rolle ved hans egen Salving.
Fra nu af forsvandt H. i Privatlivet, og han døde faa Aar senere
(21. Avg. 1737).
Hvor vigtige Embeder H. end beklædte, er det dog vanskeligt
at danne sig en klar Forestilling om, hvad han har udrettet. Man
tager næppe fejl, naar man antager, at hans Virksomhed som
Patron ved Universitetet var betydningsløs, og der er Træk ved
Kancellisagernes Behandling i hin Tid, som tyde paa, at det
skortede ham paa Energi. Flere franske Diplomater have fældet
blodige Domme, snart om hans Karakter, snart om hans Evner;
men de ere vitterlig saa partiske, at man ingenlunde fuldt kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
