- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
54

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Ulrik Adolf Greve, 1664-1737, Storkansler - Holstein, Ulrik Adolf Greve, 1731-89, Officer og Overpræsident

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stillinger søgte at vinde hendes Velvilje. Statens Diplomater vare
ivrige for at udføre Smaahverv for hende i Udlandet, og de
fremmede Statsafsendinger i Danmark satte Pris paa at staa paa en
god Fod med hende. Hun var deres Tilflugt, naar det gjaldt om
at fjærne forskjellige Vanskeligheder, som Etikettevæsen voldte, eller
om at bryde igjennem det smaalige og pedantiske, der var ved
Manden. For saa vidt det er sandsynligt, at hun har begunstiget
Søsterens Forbindelse med Frederik IV, falder der en vis Skygge
over hende; men ellers hører man ikke noget ufordelagtigt om
hende, og hun synes som gammel Kone i sin egen Slægt at have
været Gjenstand for stor Pietet. Et afgjort tiltalende Træk hos
hende var den varme Interesse, hun viste de danske Skuespil i
Frederik IV’s Tid. I hendes og Storkanslerens Ægteskab fødtes 6 Børn.

Hist. Tidsskr. 5. R. III.
E. Holm, Danmark-Norges Hist. 1720-1814 I.

E. Holm.


Holstein, Ulrik Adolf Greve, 1731-89, Officer og Overpræsident.
Han var Sønnesøn af Storkansleren af samme Navn
og Søn af ovennævnte Chr. Ditl. Greve H. (d. 1760); han var
selv født 4. Febr. 1731. Først gik han Militærvejen, blev Kornet
1742, og i en Alder af ikke mere end 18 Aar fik han et
Kompagni i et Kyrasserregiment. Det var en Afbrydelse i hans
Officersgjerning, at han 1751 fulgte Gehejmeraad Juel til Stockholm,
da denne blev sendt der hen som Ambassadør i Anledning af Adolf
Frederiks Tronbestigelse; men han vendte hurtig tilbage til den
militære Løbebane, fik Generaladjudantstitel (1752), og samtidig
blev der givet ham Tilladelse til at gaa i fransk Tjeneste. I nogle
Aar stod han ligesom med det ene Ben i den franske Hær og
med det andet i den danske, han var Oberst i den første af disse
og Oberstlieutenant i den sidste (siden 1755). En Plan, han havde
om at oprette et Rytterregiment i fransk Tjeneste under Navn af
Royal Danois med danske og holstenske Adelsmænd til Officerer,
strandede, da han ikke kunde faa sit Hofs Samtykke dertil.
Under Syvaarskrigen, der netop nu brød løs, fik han Lejlighed til
at gjøre militære Erfaringer, da han dels var ved den franske Hær
under Felttoget 1756, dels overværede den østerrigske General
Dauns Kampagne imod Frederik den store 1757. Det følgende
Aar træffer man ham atter hjemme, hvor han 1758 forrettede
Generaladjudants Tjeneste; men i Aaret 1760 opgav han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free