- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
72

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoppe, Frederik, 1690-1776, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

syg og maatte gaa i Land; den øverstkommanderende Admiral,
Raben, respekterede ikke den af Gabel trufne Afgjørelse, men
sendte en anden Officer om Bord paa «Prins Christian» for at tage
Kommandoen; herover blev Mandskabet, af hvem H. var meget
afholdt, utilfreds, og det var nær udartet til Mytteri, da den anden
Officer frivillig resignerede og lod H. beholde Kommandoen. Efter
forskjellige Udkommandoer ved Hovedflaaden, hvor der intet vigtigt
forefaldt, var H., der 1717 blev Kommandørkapitajn, 1719 Chef for
Orlogsskibet «Fyn», underlagt Tordenskjold, og deltog med ham i
Gøteborgs Blokering samt Fæstningen Carlstens Erobring.

Efter Krigens Ophør ansattes han som Chef for Kadetkorpset,
men afløstes kort efter, i Følge en Beretning i «Minerva» som
Følge af Intriger, uagtet han paa Grund af sin Retsindighed var
meget afholdt. 1726 var han Chef for Orlogsskibet «Ebenezer» i
Admiral M. Billes Eskadre, der sammen med en engelsk blokerede
den russiske Flaade ud for Reval. Ved Hjemsejlingen led Skibet
meget, og H. blev sat under Tiltale for mangelfuldt Tilsyn samt
idømt 6 Maaneders Tab af Gage, hvilket dog ved en senere
Statsraadsbeslutning blev ham eftergivet. Da Frederik IV i 1728
inddrog en Del af Søofficerernes Indtægter, gjorde H. samt
Kapitajnerne Suhm og Lemvig Kongen Forestillinger paa deres Kammeraters
Opfordring. De opnaaede imidlertid intet, men bleve endogsaa
uden Rettergang afskedigede. Indtil Kongens Død 1730
levede H. derefter paa Adolph v. Plessens Ejendom Fuglebjærggaard
med sin Familie, men da Christian VI var tiltraadt Regeringen,
ansattes han strax paa ny. I Begyndelsen af Trediverne, da et
Parti i Marinen ivrig søgte at komme den talentfulde Fabrikmester
Benstrup til Livs, udsendtes H. med det af denne byggede Orlogsskib
«Prinsesse Sophie Hedevig»; ved Hjemkomsten ønskede man,
at han skulde udtale sig ufordelagtig om det, men herpaa vilde
H. ikke gaa ind, hvorved han forskaffede sig flere indflydelsesrige
Uvenner. Da han derpaa 1735 var ble ven udkommanderet paa
Blokade ved Elben, men kom til kort med sin Proviant og
efter afholdt Skibsraad gik til Kjøbenhavn for at forsyne sig, blev
dette Anledning til, at hans Fjender faldt over ham, hans
Kommando blev ham frataget og han selv stillet for en Krigsret. Den
dømte ham til at have sin Charge forbrudt; Kongen formildede
dog Straffen til Degradation og eftergav ham den endog helt Aaret
efter; 1738 forfremmedes han endogsaa til Schoutbynacht. Det var
dog denne haarde Behandling, der indgav den ellers saa fredelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free