Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horn, Frederik, 1708 - 81, Digter og Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drejer i Helsingør» udgav han 1731 «Somnium poëticum eller en
poetisk Drøm», et vidtsvævende og usammenhængende satirisk Digt,
der begynder med Forsvar for Satirikerens Kald, som sammenlignes
med Præstens, men derefter polemiserer mod alle Tidens Fejl, lige
fra Forgudelsen af Latinen og Grammatikken, fra Kvindesæder og
Moder, Forlovelser og Dueller indtil Komplimenterne, Skjødehundene
og Studenternes Kaarder. Mere poetisk Værd have de 4 satiriske
Æredigte, der indlede hans «Somnium» og, vistnok under
Paavirkning af Gratulationsverset i Holbergs «Skjæmtedigte», parodiere
højtravende Poeters mythologiske Ordskvalder, Fuskerfejl i Vers,
Puristernes obsolete eller selvdannede Ord (i Folkevisetone med
Omkvæd: «Men Sandhed i Heima har ingen Sted Hyld») samt
Anagrammer og poetiske Kunstlerier. Her opgiver han ogsaa de
kjedelige Alexandrinere og rimer ganske frit og let. Denne litterærkritiske
Satire, hvori H. har sin Styrke, fortsættes i hans anden
(? Digtenes kronologiske Orden er ikke sikker) Digtsamling fra
samme Aar, især i Fortalen og det første og bedste Digt, «Poesiens
Misbrug», uden at han dog som Reenberg eller Sorterup efter
Boileaus Mønster «sigter paa nogen i Særdeleshed» eller nævner
Navne. «Apologi for det danske Sprog imod de danske» vidner
om Digterens varme Følelse for Modersmaalet og minder i Indklædningen
om «Erasmus Montanus» og «Jean de France». Her
udtaler han stærkest sin Beundring af Holberg:
Den danske Pufendorf, den danske Grotius,
den anden Huitfeldt i vort Dannemarks Arkiver,
en dansk Virgilius, en dansk Ovidius,
din Ligemand, om ej din Mester, Moliére!
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Det danske Sprog ved ham igjen paa Fode kom.
De 2 sidste Digte, «Testament over lille Soldan» (en Hund), der
bl. a. satiriserer over Gravvers, og «Docti male pingunt», mod
Pedanter m. m., ere lige ubetydelige i Æmne og i Udførelse.
Det var aabenbart mere H.s varme Hyldest af Holberg end
Evnen til at træde i Mesterens Fodspor, der i Samtiden skaffede
ham Navn af «Hans Mikkelsens Abe»; thi hans Talent er meget
begrænset og bevæger sig væsentlig inden for det gamle,
moralsk-satiriske Læredigts Ramme. De sammen med «Somnium» trykte
«Epigrammata varia» hæve sig ikke over Tidens almindelige
Fabrikgods af denne Art, og hans «Lykønskning til Christian VI’s og Sophie
Magdalenes Salving» (1731) er affattet i en Art prosaisk Lapidarstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
