- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
83

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horn, Hildebrand, 1655 - 86, Diplomat - Horn, Jürgen Friedrich, 1803-80, Skolemand - Winkel Horn, Erhardt Frederik, f. 1845, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lejlighed til baade at benytte disse Studier og til
at gjøre sine Evner gjældende som en elskværdig og
vindende Person. Naar det dog ikke lykkedes ham at
knytte Rusland til et dansk-fransk Forbund, bl. a. mod
Sverige, da laa det vistnok ikke i Gesandtens Person,
men deri, at selve Forudsætningen for hans Mission
glippede. Med Orlov besøgte han 1685 Venedig, deltog
om Bord paa Flaaden i et Aars Felttog mod Tyrkerne
og efterlod sig ogsaa paa dette Omraade et hæderligt
Eftermæle, da en Smitsot bortrev ham 8. Okt. 1686 paa
Cerigo. Hans lærde Venner sørgede i veltalende Ord
over det store Haab, der saaledes sluktes, ikke mindst
for Litteraturen. Men skjønt han skal have efterladt
sig flere Arbejder baade i bunden og ubunden Stil,
baade paa Tysk, Fransk, Italiensk og Russisk, kjendes
af ham nu dog kun de Relationer, han hjemsendte
fra sit sidste Besøg i Rusland. I dem tegner han
imidlertid med tilstrækkelig Tydelighed sit Billed som
en opvakt, vel underrettet og omhyggelig Diplomat.

Moller, Cimbria lit. I.
Geh. Archivets Aarsberetn. VI, 138 ff.

Fr. Krarup.


Horn, Jürgen Friedrich, 1803-80, Skolemand,
er født 21. Jan. 1803 i Flensborg, studerede
Theologi i Kiel, blev examineret paa Gottorp 1827,
blev 1828 Kollaborator i Haderslev, 1838 Rektor i
Gluckstadt, 1853 i Kiel, 1864 «Oberschulinspektor
der holstein. Gelehrtenschulen». 1866 gik han af
som Rektor og døde 16. Marts 1880 i Tønder. Han
har skrevet: «Zur Philosophie, 3 Abhandlungen»
(Kiel 1862), en Tragedie, «Sophonisbe» (Kiel 1862),
og forskjellige Programmer af mathematisk, filosofisk,
filologisk og æsthetisk Indhold.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

S. B. Thrige.


Winkel Horn, Erhardt Frederik, 1845-98, Forfatter.
Fr. W. H., Søn af Urtekræmmer Erik W.-H. og
Marie Dorothea f. Ravn, fødtes i Kjøbenhavn 19. Juli
1845, blev Student 1863, tog 1868 Magisterkonferens i
nordisk Oldtidsvidenskab og blev 1878 Dr. phil. Efter
oprindelig at have valgt Arkæologien til Hovedstudium
gjorde W. H. efterhaanden med Forkjærlighed
Litteraturhistorien til Gjenstand for Behandling,
hvorom hans Doktordisputats, en Studie over den
danske Sprog- og Oldforsker Peder Syv, bærer
Vidne. Ved sin hurtig vakte og livlige Interesse
forenet med Meddelelseslyst er han bleven en meget
produktiv Forfatter, hvis Virksomhed hovedsagelig er
af populariserende eller populær-videnskabelig Art og
omfatter dels den forhistoriske Arkæologi og Nordens
gamle Litteratur, dels

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free