Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horneman, Claus Frees, 1751-1830, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udfolde de rationalistiske Vinger, og kaade Ytringer fra hans
Forelæsninger løb Byen rundt. Michaelis, der efter Joh. v. Müllers
Sigende «ved sit farceagtige Foredrag havde gjort de hebraiske
Vismænds og Seeres Poesi usmagelig for Ungdommen», var hans
Forbillede, naar han stod paa Kathedret. Af Salmerne beviste han,
hvor godt Gud kan ride, og det endog paa Skyer; han talte om,
at Apostelen Paulus «atter havde forgallopperet sig», og ved
Examensbordet kunde han udbryde: «Galt nok er det, hvad Apostelen siger,
men De gjør det ogsaa 10 Gange værre!»
H. var en fuldblods Rationalist. For ham var Christus, ligesom
Socrates, et af de udmærkede, overordentlige Mennesker,
Forsynet af og til opvækker, og som, selv besjælede af ophøjet Iver
for Sandhed og Dyd, vove og opofre alt for at gjøre deres, af
Sanselighedens Magt beherskede Medmennesker opmærksomme paa
deres sande Menneskeværd. Denne Opfattelse af Christus som en
hebraisk Socrates søgte han at støtte paa det nye Testament ved
Brug af en saakaldt «mental-moralsk» Fortolkning og ved rigelig
Anvendelse af det rationalistiske Husraad at lade det, der ikke
stemmede med hans «Fornuft», være sagt «per accommodationem».
En tidlig indtraadt Døvhed udelukkede H. fra Paavirkning af
Omgivelserne, og hans voxende Sans for Landvæsen og Havebrug
drog ham bort fra grundige Studier. Han kom snart til at
staa som fremmed i sin Kreds, og da den nye Tid brød frem,
følte han sig uhyggelig berørt af, hvad han kaldte dens Mystik og
dens Fanatisme. 1821 advarede han – over for den Schellingske
Naturfilosofi – mod Fantasiens Misbrug, og da han 3 Aar senere,
efter en Forelæsning i Regenskirken, havde haft et Sammenstød med
J. Thisted, klagede han til Kancelliet over de fanatiske Præster, der
begyndte at forføre Folk ved mystiske Lærdomme; 1825 oplevede
han endelig, at Rudelbach («Theol. Maanedsskr.» II) brød Staven
over hele hans «mental-moralske» Fortolkningskunst. Men
Rationalismens Tolerance bevarede han til det sidste. Da Grundtvig
1810 fik den bekjendte Irettesættelse af Konsistorium (VI, 234),
trøstede H. ham i Studiegaarden med, at det ikke var gaaet
Langebek bedre, og senere, da Rudelbach vilde udenlands, stemte
han for, at den unge Mand skulde have Rejsestipendium, fordi
han ikke alene var en Mystiker, men en dygtig og flittig Gransker.
H. var gjentagne Gange Universitetets Rektor, saaledes baade
ved Universitetsjubilæet 1779 og Reformationsfesten 1817. Ved den
første Lejlighed erhvervede han sig den theologiske Doktorgrad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
