Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornemann, Jens Wilken, 1770-1841, Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskjellige andre Tidsskrifter. H. var overhovedet en meget flittig
Skribent; foruden de allerede omtalte Arbejder har han ydet talrige
botaniske Artikler, for en stor Del dog af ringe Omfang. Blandt
disse skal nævnes en Afhandling om Forskjelligheden af Vegetationen
i de danske Provinser og en Række Smaaskrifter vedkommende
Botanisk Have og «Flora Danica». Mindre heldig var han
i sine Artikler og sin Dom over Schølers fortjenstfulde Iagttagelser
og Forsøg vedkommende Berberissens Forhold til Rusten paa Sæden,
der for det følgende halve Aarhundrede bidrog til at bringe denne
praktisk vigtige Sag i et urigtigt Spor. Hans Brevvexling var
meget omfattende, hvorom vidner den betydelige Samling af Breve
til H. fra næsten alle Datidens evropæiske Botanikere, som
opbevares i Botanisk Haves Bibliothek, og i et af sine før omtalte
Breve til Hofman (Bang) siger H. om sig selv: «Dersom der var
et Himmeltegn, som hedte Skriveren, saa maatte man tro, at jeg
var født under dets Indflydelse, thi jeg har nu i flere Dage ikke
gjort andet end skrive Breve».
Medens H. stod i bedste Venskabsforhold og Forstaaelse med
andre danske Videnskabsmænd og særlig Botanikere, synes han ikke
ret at have yndet Erik Viborg, hvortil den første Anledning
vistnok var den Uret, H.s Velynder Vahl havde lidt ved at blive
forbigaaet ved Besættelsen af det botaniske Professorat 1797, hvilket
overdroges til Viborg; H.s Uvilje mod denne fremgaar af talrige
harcellerende, til Dels meget pudsige Bemærkninger og Anekdoter
om ham, som han med meget Lune meddeler i Breve til Hofman
(Bang); naar han imidlertid i et af disse Breve skriver om Viborg,
at «Marken for hans Forsøg er en Urtegaard, der begrænses af et
Potteskaar», vidner dette om, at H. ikke havde Syn for saadanne
Forsøg, som i nyere Tid spille en saa stor Rolle. Han tilbragte
jævnlig sine Ferier paa det for Botanikerne saa hjemlige Hofmansgave,
og Breve fra forskjellige Medlemmer af den der boende
Familie vidne om, hvor stor Pris man satte paa H.s Selskab. Som
Svoger til Jonas Collin kom han meget i det berømte Collinske Hus,
var i det hele en yndet Gjæst i Selskabslivet, og han
benævntes almindelig «den elskværdige gamle».
H. var en lykkelig Mand, tilfreds i sin videnskabelige Stilling
og i sine Familieforhold, indtil et apoplektisk Anfald svækkede
ham saa stærkt, at han i sine sidste 5-6 Leveaar led af et svageligt
Helbred og efterhaanden maatte opgive sine mange Forretninger.
I 1839 blev han fritaget for at holde Forelæsninger, og i 1840 fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
