Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornsyld, Jens, 1757-1840, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Theologi, og han var helt opfyldt af sin Virksomhed som Præst,
og netop af den Side af denne, som der i hans Tid oftest lagdes
mindst Vægt paa. Han prædikede, siges der, ikke alene i Kirken,
men han vilde overalt, hvor han traf sammen med Folk, gjærne
tale om religiøse Æmner, og dog var der ikke det mindste pietistiske
ved ham, tvært imod, han var livlig og underholdende,
havde mange Interesser og satte stor Pris paa Selskabelighed. Da
han 1820 tog sin Afsked, var han kun 63 Aar gammel og stod
endnu i sin fulde Kraft; det var ikke sine gejstlige Forretninger,
han var kjed af, men derimod de verdslige, der unægtelig den
Gang paalagdes Præsterne i temmelig rigeligt Maal.
Saa længe H. var i Embede, havde han kun skrevet enkelte
Afhandlinger, iblandt hvilke kan nævnes et Forsvar for den gamle
Alterbog, da Biskop Boisen 1806 udgav sit Forslag til en ny.
Under sit lange Otium blev han derimod en flittig Skribent. Hans
Hovedværker ere «Præsten Hornsyld og hans Konfirmantere» (1822,
2. Opl. 1832) og «Betragtninger over Bibelen» (3 Dele, 1831-37).
Det første udvikler Balles Lærebog, ofte i en dialogiseret Form, og
er bestemt til at være en Lærebog for Kristne, der ville forny
deres Børnelærdom. I «Betragtningerne» gjennemgaar han hele
Skriften og fremstiller smukt og trohjærtig ogsaa, hvad Biblen ikke
selv siger, men hvad han har set med «Sjælens Øje» og hørt,
ikke med Øret, men «i Hjærtets Dyb», f. Ex. Abrahams Sorg, da
han rejste ud for at ofre Isak, eller Jacobs Følelser, da
han forlod Fædrehjemmet for at drage til Karan. I det hele har 1. Mosebog
fremfor alle Bibelens Skrifter haft hans Kjærlighed. H.s Bøger
modtoges temmelig kølig af det Parti, der raadede i de forskjellige
Litteraturtidender. H. N. Clausen kalder harn «en livlig meddelende,
godmodig Olding», med hvem han dog ikke finder, at der er
Anledning til at indlade sig i Diskussion. Derimod fandt han
ubetinget Paaskjønnelse fra det grundtvigske Partis Side, og dette
bevirkede, at han i de senere Aar sluttede sig nærmere til det;
han skrev jævnlig i Grundtvigs og Rudelbachs theologiske Maanedsskrift
og angreb 1825 H. N. Clausen for den Maade, hvorpaa han
i sin Bog om Katholicisme og Protestantisme havde omtalt den
hellige Skrift. Det var formodentlig hans Tilslutning til Grundtvig,
der bragte ham i Berøring med Prins Christian og hans Gemalinde.
De hørte ham, naar han prædikede i Kjøbenhavn, og da han ved
et, Fald for en Tid mistede sin Førlighed, skjænkede de ham en
Sygestol, der var saaledes indrettet, at han kunde arbejde i den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
